Kure Bazaar Paris

Fuji

10 ml  -  135 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Afsendes i dag hvis bestilt inden 15:00

Den har været anbefalet i Vogue som den ultimative lakfavorit, hvis du vil have et diskret touch af lilla uden at køre linen helt ud. Fuji, som er inspireret af landskabet omkring det hellige bjerg Fuji i Japan, er nemlig en fin og sart version af lilla. Lakken har oven i købet en helt diskret shimmer-effekt, som du først ser når du kommer tæt på.

Farven er skabt i samarbejde med den japanske couturedesigner Yoshiki Hishinuma, som har stået i lære hos ingen mindre end legendariske Issey Myaké. Det synes vi bestemt ikke gør den mindre chik. 

Farven bliver smukkest hvis du bruger 2 eller 3 lag, og vi anbefaler at du afslutter med Studio Top Coat for at få et ekstra glossy og holdbart resultat.

Om Kure Bazaar

Lad os lige slå det fast med det samme. Der findes ikke sunde neglelakker, men der findes neglelakker, der er langt sundere end andre. Her har Kure Bazaar sat standarden med en dramatisk reduktion i brugen af kemikalier. I stedet stammer 90% af ingredienserne fra naturen, og de inkluderer træmasse, hvede, bomuld, kartofler og majs. Jo, du læste rigtigt. Og de er supercool. 

Kure Bazaar er skabt af topmodellen Kartika i samarbejde med branchekenderen Christian David, der blandt meget andet har arbejdet for Dior. Kure Bazaar har slået sig gevaldigt fast med blandt andet Nail Suites på Park Hyatt Paris og med en populær neglebar hos Bon Marché.

Kure Bazaar er 90% naturlig og 10-free, dvs. uden toluene, formaldehyd, dibutyl phthalate, syntetisk kamfer og de øvrige værste neglelak-nasties.

Kom lakken på helt rene negle i et tyndt lag. Vent et par minutter og påfør endnu et lag. For ekstra holdbar manicure kan du bruge Clean Base Coat som underlak og Studio Top Coat som skinnende overlak. Det giver dig en holdbarhed på op til 8 dage. Hold også gerne neglebåndene fine og sunde med Nail and Lip Balm eller Rose Infusion Nail Oil. 


Butyl acetate, ethyl acetate, nitrocellulose, isosorbide dicaprylate/caprate, adipic acid/neopentyl glycol/trimellitic anhydride copolymer, alcohol, acetyl tributyl citrate, isopropyl alcohol, stearalkonium bentonite, diacetone alcohol, n-butyl alcohol, helianthus annuus seed oil (helianthus annuus (sunflower) seed oil), polyurethane-67, phosphoric acid, methoxyisopropyl acetate, bambusa vulgaris extract, decyl alcohol, tocopherol.[+/-]: ci 77891, ci 77491, ci 77492, ci 77499, ci 19140, ci 19140 (ci 15850 ), ci 15850, ci 77510, ci 15880 (red 34 lake), ci 77007, ci 77000, ci 77742, ci 77266, ci 12085, ci 42090, ci 77820), ci 45410, ci 45410, ci 60725, ci 77163

Sidst sete produkter