Vi har glædet os til at sætte Kure Bazaars Le Vernis Durcisseur på hylderne, for vi var selv solgt fra første strøg.
Den lille kollektion af hærdende og styrkende neglelakker er en kærlig håndsrækning til svækkede og beskadigede negle - og endda en yderst klædelig en af slagsen.
Sortimentet tæller Rose, Transparent og Beige, hvor sidstnævnte giver dine negle det pæneste beige-nude og glossy look.
Uanset nuance så er penslen bredere og mere rundet end dem, du i forvejen kender fra Kure Bazaar, hvilket gør lakkerne utrolig lette at lægge pænt og præcist på neglene. På den måde er du blot et par strøg fra sundere, stærkere og mere jævne negle.
At neglelakkerne så ovenikøbet både er ualmindeligt holdbare og giver neglen ekstra shine får bare resultatet til at se ud som om, du har fået en professionel manicure.
Alt sammen takket være lakkernes fine formler, der er beriget med essentielle ingredienser til dybdegående neglepleje. Silicium, keratin og calcium er kendt for at styrke, beskytte og genopbygge svækkede negle. Patenterede ekstrakter af hibiscus og kastanje sætter skub i regenererings- og reparationsprocesserne, mens et patenteret frugtsyrekompleks virker styrkende.
Le Vernis Durcisseur lægges i et eller to lag på helt rene negle. Afslut gerne med topcoat for at forlænge holdbarheden yderligere.
Om Kure Bazaar
Lad os lige slå det fast med det samme. Der findes ikke sunde neglelakker, men der findes neglelakker, der er langt sundere end andre. Her har Kure Bazaar sat standarden med en dramatisk reduktion i brugen af kemikalier. I stedet stammer 90% af ingredienserne fra naturen, og de inkluderer træmasse, hvede, bomuld, kartofler og majs. Jo, du læste rigtigt. Og de er supercool.
Kure Bazaar er skabt af topmodellen Kartika i samarbejde med branchekenderen Christian David, der blandt meget andet har arbejdet for Dior. Kure Bazaar har slået sig gevaldigt fast med blandt andet Nail Suites på Park Hyatt Paris og med en populær neglebar hos Bon Marché.
Kure Bazaar er 10-free, dvs. uden toluene, formaldehyd, dibutyl phthalate, syntetisk kamfer samt de øvrige værste neglelak-nasties.
Le Vernis Durcisseur lægges i et eller to lag på helt rene negle uden base coat. Afslut gerne med topcoat for at forlænge holdbarheden yderligere.
Water (Aqua/Eau), Stearyl Alcohol, Hydroxypropyl Starch Phosphate, Cetyl Alcohol, Quaternium-91, Parfum (Fragrance), Cetrimonium Methosulfate, Hydrolyzed Corn Protein, Hydrolyzed Wheat Protein, Hydrolyzed Soy Protein, Polyquaternium-37, Propylene Glycol Dicaprylate/Dicaprate, PPG-1 Trideceth-6, Phenoxyethanol, Caprylyl Glycol, Citric Acid, Disodium EDTA, Panthenol, Tocopheryl Acetate, Glycerin, Benzyl Salicylate, Hexyl Cinnamal, Linalool, Limonene, Coumarin, Amyl Cinnamal