Odacité

BI+C Black Cumin-Cajeput Serum Concentrate

5 ml  -  299 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Bestil nu, vi sender pakken i morgen

Lad os sige det som det er; vi har det normalt svært med såkaldte spot treatments. Produkter mod urenheder har det nemlig med at være både alt for kradse og udtørrende for - og på - huden med det resultat, at det hele bliver værre og tager længere tid end det behøver.

Sådan er det absolut ikke med Black Cumin Serum Concentrate fra Odacité. 

Serumkoncentratet er baseret på antibakteriel cajaputolie, traditionelt brugt til urenheder, og rensende sort kommen, en ingrediens som selveste Cleopatra siges at have benyttet sig flittigt af. Begge ingredienser er gode alternativer til den mere kradse teatree-olie. Desuden indeholder serummet plejende og helende E-vitamin.

I stedet for at virke udtørrende, som traditionelle behandlinger af urenheder, virker det antibakterielt, helende og fugtgivende. Det dulmer urenheden og plejer samtidig huden, så den hurtigt bliver pæn igen.

Og vi er ikke de eneste, der har dette serum i baghånden. People Magazine har kaldt det for 'The Wonder Serum' og der bliver solgt ét hvert 47. sekund verden over. 

Serumkoncentratet, som har konsistens som en letvægtsolie, kan bruges på to måder: Som punktbehandling direkte på urenheden, eller iblandet din dagcreme eller serum som forebyggelse af udbrud.

Om Odacité

Måske kender du allerede de andre produkter, vi har fra Odacité - som matchacleanseren, ansigtscremen, rosenmasken og det fine øjenserum. Vi taler botanisk og økologisk hudpleje som er yderst vanedannende. Odacité blev skabt af franskfødte Valerie Grandury, der udviklede serien mens hun var diagnosticeret med brystkræft og søgte rene, økologiske produkter, der kunne gøre en forskel for hendes hud.

Valerie bor i Californien og serien er den fineste kombination af californisk vibe og grøn livsstil blandet med den luksuriøse franske tilgang til hudpleje. Odacités mantra er Do No Harm og det ses både i produkternes blide virkning på huden, samt i de ingredienser, der indgår - de udvælges altid med øje for aldrig at sætte negative fodspor på planeten.

Som punktbehandling: Brug serumkoncentratet direkte på urenheden, hvor du forsigtigt dupper en lille mængde på. 

 

Som generel forebyggelse: Bland et par dråber i dit serum eller din dagcreme, og påfør som normalt.

 

Serumkoncentratet kan bruges både om dagen og om natten.

Nigella Sativa [Black Cumin*] Oil, Melaleuca Minor [Cajeput**] Leaf/Twig Oil, Tocopherols [Vitamin E] Oil

*Highest grade cold-pressed virgin oil

**Organic   

Sidst sete produkter