Som altid rammer Kure Bazaar plet med deres sommerfarver. I år er nuancerne inspireret af Afrikas smukke kystlinjer, og de pryder allerede vores finger- og tåspidser. Vi har kun de to lakker, Afrika og Zanzibar, i sommermånederne.
Så vær hurtig hvis du vil have fingrene i dem.
Afrika er den smukkeste klare orange; en helt ren orange, der adskiller sig fra de ellers rød-orange lakker som er blevet sommerklassikere hos os. Den minder os om solnedgange, smukke koraller under havoverfladen og læskende blodappelsinsorbet. Med andre ord; sommer indfanget i en farve.
Farven er dækkende, så du behøver kun et enkelt lag for at få et flot resultat. Vi anbefaler dog altid to lag for bedst mulig holdbarhed.
Om Kure Bazaar
Lad os lige slå det fast med det samme. Der findes ikke sunde neglelakker, men der findes neglelakker, der er langt sundere end andre. Her har Kure Bazaar sat standarden med en dramatisk reduktion i brugen af kemikalier. I stedet stammer 90% af ingredienserne fra naturen, og de inkluderer træmasse, hvede, bomuld, kartofler og majs. Jo, du læste rigtigt. Og de er supercool.
Kure Bazaar er skabt af topmodellen Kartika i samarbejde med branchekenderen Christian David, der blandt meget andet har arbejdet for Dior. Kure Bazaar har slået sig gevaldigt fast med blandt andet Nail Suites på Park Hyatt Paris og med en populær neglebar hos Bon Marché.
Kure Bazaar er 10-free, dvs. uden toluene, formaldehyd, dibutyl phthalate, syntetisk kamfer og de øvrige værste neglelak-nasties.