Olio E Osso

Fete No. 11

10 gram  -  235 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Afsendes i dag hvis bestilt inden 15:00

Bare fordi navnet lægger an til fest er der ingen der siger, den ikke kan bruges hver dag. Det gør vi gerne. For intet kan som en highlighter få huden til at se frisk og sund ud. 

Det får du med Fete No. 11; Olio E Ossos fine highlighter-balm med en smuk transparent finish og helt let shimmer, der giver masser af glød. 

Den kan enten kommes direkte på huden fra sticken eller duppes på. Blend balmen ud med fingrene på kindben, næseryg og amorbue. Den kan også bruges på læberne som en ekstrafin og glowy læbebalm. Lægger du den over en af Olio E Ossos farvede balms bliver farven dybere. 

Alle Olio E Ossos fine naturlige multibalms er baseret på enkle naturlige ingredienser som olivenolie, bivoks, sheasmør og planteekstrakter, der glider let over huden og blender smukt ind i huden. Farverne fås med forskellig intensitet og finish. Fete er, sammen med Poppy, Bronze og Blush Shimmer, med transparent, let iriserende finish.

De er perfekte i håndtasken, i makeuppungen og på rejsen og lette at bruge på farten. Og det er der flere fashionable personligheder der har fundet ud af:

Sofia Coppola elsker den bærfarvede No. 4 som hun bruger på læberne. Gwyneth Paltrow er fan af No. 3 som hun altid har i håndtasken og dupper på kinder og læber. Og så er der en vis berømt NBA-spiller, der bruger den helt transparente version No. 0 for den opkvikkende virkning. 

Fik vi nævnt at den dufter blidt og opløftende af solmoden grapefrugt? 

OM OLIO E OSSO

Det hele startede, da stylist og mangeårig makeup-artist Paola LaMorticella opdagede, at hendes nyfødte søn fik irriteret hud af cremer fra recept og håndkøb. Hun valgte at tage sagen i egen hånd og skabe sin egen helt naturlige balm.

I dag har Olio E Osso en lang række multibalms i de smukkeste farver og kompakte størrelser, og selvfølgelig stadig med rene og milde ingredienser - altsammen med udgangspunkt i ideen om, at less is more fun. 

Påfør balmen direkte fra sticken, eller dup lidt på med dine fingre. Blend ud med fingrene på kindben, næseryg og amorbue, eller hvor du ønsker lidt ekstra glød og shine. Den kan også bruges på læberne som en ekstrafin og glowy læbefarve. 

Lægger du den over en af Olio E Ossos farvede balms bliver farven dybere. 

Vi anbefaler altid at du opbevarer dine produkter uden for direkte sollys og ved stuetemperatur. Du skal naturligvis have dine yndlingssager med i tasken, men skænk det blot en tanke, inden du sætter makeuppungen i den solfulde vindueskarm.



Butyrospermum Parkii (Shea) Nut Oil, Olea Europaea (Olive) Fruit Oil, Cera Alba (Natural Beeswax), Citrus Paradisi (Grapefruit) Peel Oil, Titanium Dioxide (CI 77891), Synthetic Fluorophlogopite, Tin Oxide (CI 77861), *Limonene, *Linalool, *Citral

*essential oil

Sidst sete produkter