Olio E Osso

Balm No. 0

10 gram  -  235 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Bestil nu, vi sender pakken i morgen

Olio E Osso-eventyret begyndte slet ikke så farverigt, som det kan se ud, når man kigger på sortimentet af nærmest spiselige nuancer.

Nej, det startede med, at Paola LaMorticella, der er tidligere stylist, makeupartist og nu grundlægger af Olio E Osso, havde brug for noget, der kunne lindre hendes hovedpiner, og deraf blev Balm No. 0 til. En blød og transparent balm, der med sit indhold af bl.a. mentol netop løsner let og lindrer. Faktisk virker nærmest opløftende, når man smører den i nakken og på tindingerne.

I dag bruger Paola LaMorticella i øvrigt også Balm No. 0 under næsen, når hun flyver eller er forkølet (det gør vi også selv). Fordi balmen er på stick, er den også nem at køre hen over trætte og ømme muskler eller over brystkassen ved hoste.

Ligesom resten af Olio E Osso-sortimentet er også Balm No. 0 baseret på enkle naturlige ingredienser som olivenolie, bivoks, sheasmør og planteekstrakter. Og uanset farve og funktion er de perfekte i håndtasken, i makeuppungen og på rejsen og lette at bruge på farten. 

Brug stiften direkte på huden - fx på ømme muskler, i nakken, tindingerne eller under næsen. Den let kølende og lindrende følelse vil du kunne mærke ganske kort efter påføring. 

Vi anbefaler altid at du opbevarer dine produkter uden for direkte sollys og ved stuetemperatur. Du skal naturligvis have dine yndlingssager med i tasken, men skænk det blot en tanke, inden du sætter makeuppungen i den solfulde vindueskarm.



Butyrospermum Parkii (Shea) Nut Oil, Olea Europaea (Olive) Fruit Oil, Cera Alba (Natural Beeswax), Menthol (Natural), Eucalyptus Radiata (Eucalyptus) Leaf Oil, *Limonene

*From essential oil

Sidst sete produkter