Ancient + Brave

True MCT Oil

15 breve  -  219 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Bestil nu, vi sender pakken i morgen

Hvis du fik fingre i vores adventsboks har du allerede hørt om - og prøvet - MCT-olie og hvad det kan gøre for din krop og dit energiniveau. Kort fortalt er det brændstof til din krop og hjerne.

MCT er stort i udlandet og en fast ingrediens i hverdagen hos en række prominente personligheder lige fra Halle Berry, Blake Lively, Miranda Kerr og Emma Stone til Huda Kattan, der er grundlægger af Huda Beauty. Hun er, som hun selv siger 'obsessed with True MCT Oil for my daily morning drinks. Helps with weight loss, memory and keeps me energized'.

Vi har selv benyttet os kraftigt af MCT-olie gennem de sidste mange måneder og tænker, at det er tid til at tilbyde det til jer også. Vi lancerer derfor den ypperste udgave fra vores venner hos Ancient+Brave, der også står bag vores bestseller-kollagenpulver som rigtig mange af jer allerede er blevet store fans af.

Vi tør godt love, at True MCT Oil vil falde i lige så god smag. Den kan nemlig noget helt særligt. Og akkurat som kollagenpulveret er MCT-olien ren, klar og helt lugtfri.

MCT står for Medium Chain Triglycerides. Det er en type fedtsyrer med en særlig struktur, der - i modsætning til andre fedtsyrer - optages lynhurtigt i kroppen. MCT giver derfor et øjeblikket boost af energi. Du kan vitterlig mærke, hvordan din energi stiger på en stabil og behagelig måde - ikke som et koffein- eller sukkerrush. 

Olien føles mættende uden at være tung. Mere som en følelse af tilfredshed og energi i kroppen. Derfor er den yderst populær hos mange, der følger den såkaldte 'intermittent fast' - en fasteform, der vinder stadig mere frem og hvor du holder spisepause 8-12 timer dagligt over aften, nat og morgen.

Men du behøver på ingen måde at følge andet end din egen rytme. Vi elsker helt enkelt at bruge MCT-olien som et ekstra boost om morgenen, i forbindelse med træning eller om om eftermiddagen, hvor energi i både hjerne og krop kan tage et dyk. 

MCT-olien fra Ancient+Brave er koldpresset af kokosnødder og er derfor langt mere bæredygtigt produceret end andre udgaver, der kan være lavet af palmeolie. Det er en 100% ren MCT-olie. 

Vi anbefaler, at du begynder med en enkelt skefuld, hvad der svarer til cirka 1/2 sachet, og langsomt øger mængden efter behov. Du kan indtage op til fire skefulde om dagen, men et helt almindeligt forbrug er 1/2-1 sachet. På den måde vænner dit fordøjelsessystem sig til olien, og du får en fornemmelse af, hvilken mængde, der passer bedst til dig. 

En pakke indeholder 15 sachets med hver 10 ml. 

MCT-olien har ingen lugt eller smag, og har en helt let tekstur. Den kan bruges i varme drikke som te, kaffe eller kakao, eller i smoothie og din salatdressing. Du kan selvfølgelig også indtage den rent. Olien kan ikke bruges til at stege eller bage, da den ikke tåler høje temperaturer, hvis alle sundhedsfordele skal bevares. 

100% ren, koldpresset kokosolie (60% C8 og 40% C10 medium chain triglycerides)

Sidst sete produkter