Cosmic Dealer

She Woke Up & Conquered The World

80 gram  -  139 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Bestil nu, vi sender pakken i morgen

It's tea time!

I ved det godt; vi elsker te. Varm, kold, med Manuka-honning, som hudplejeingrediens, ja endda i fodbadet.

Det gælder ikke mindst de fem teer fra Cosmic Dealer, som er mærket bag vores ultrapopulære Tongue Cleaner og den tilhørende Botanical Bouche. For ikke at tale de yderst smagfulde Chakra-chokolader.

Akkurat som de øvrige gode sager er også teerne baseret på ayurvediske ritualer og ingredienser, og de er lynhurtigt blevet et fast ritual hos os. 

She Woke Up And Conquered The World er særligt god om morgenen eller når du ellers har brug for at vågne lidt op. Teen er lavet med japansk genmaicha, som er en blanding af grøn sencha-te og ristede brune ris. Har du ikke prøvet genmaicha før, lyder det måske lidt sært med de ristede ris, men tro os; det giver den ellers skarpe  grønne te en klædelig dybde, blødhed og afrunding. 

Udover genmaicha indeholder teen opfriskende ayurvediske ingredienser som ingefær og moringa samt hellig basilikum - også kaldet tulsi - som er kendt indenfor ayurvedisk medicin. Faktisk betegnes hellig basilikum også som livets eliksir, og det kan vi nok alle have brug for på de ekstra trætte morgener. 

Prøv også de øvrige fire ayurvediske teer, vi har på hylderne. Og hvis du slet ikke kan få nok grøn te, kan vi anbefale en anden favorit: matcha-cleanseren, som giver dig den blødeste hud.

Kom en teskefuld eller to i tepose eller te-æg og overhæld med vand. Eller lad tebladene flyde frit inden du sier. Brug helst kogt vand som har kølet ned til 80 grader for at undgå at den grønne te bliver bitter. Lad trække i cirka 5 minutter.

Grøn te,* ristede brune ris,* ingefær,* moringa,* hellig basilikum

*økologisk

Kan indeholde spor af gluten, soya, peanuts, nødder, mælk og sesam

Sidst sete produkter