Vi har længe ledt efter en fugtgivende og styrkende spray til håret, men kun få produkter slipper gennem vores nåleøje, og derfor har det taget sin tid.
Pure Peptide Spray elskede vi fra første pift. For den lette leave-in spray virker ikke bare fugtgivende, den styrker også håret, giver det en blød tekstur og får styr på de dér små flyaways, som ellers ikke sådan lige er til at tæmme.
Det er særligt indholdet af hvedepeptider og ærteproteiner, der gør forskellen. Sammen udgør de nemlig et vegansk alternativ til keratin, da de har en sammensætning, som minder om hårets naturlige keratin. De trænger dybt ind i håret, styrker det indefra, binder fugt, reparerer hårets overflade og beskytter mod spaltede spidser. Samtidig forbedrer havre synligt hårets struktur og fugtniveau, mens aloe vera ikke bare fugter, men også har en kølende og beroligende effekt. Det føles virkelig rart i hovedbunden, skulle vi hilse at sige.
Men det var ikke kun effekten og indholdet, vi faldt for. Det var også, hvor nemt produktet er at bruge. Du sprayer det blot jævnt i fugtigt hår (eller bruger det on the go til at opfriske din frisure).
På den måde er du blot et par pift fra smukkere hår.
Pure Peptide Spray er parfumefri.
Om Less is More
Bag Less Is More står den østrigske duo Hannes Trummer, der er frisør, og Dr. Doris Brandhuber, der er biokemiker. Sammen har de skabt en serie af økologiske plejeprodukter til både hud og hår, med inspiration og ingredienser fra Østrigs storslåede naturlandskab.
Hos os har vi udvalgt vores favoritter, der bl.a. tæller den fine, stimulerende hovedbundsspray, som fremmer hårvæksten samt den fantastiske fugtgivende og styrkende spray, der øjeblikkeligt gør en synlig forskel.
Ryst produktet og spray jævnt i fugtigt hår, for at tilføre fugt og styrke håret. Kan også bruges til at opfriske din frisure eller som lindring af hovedbund, der føles stram.
Aqua, Aloe Barbadensis Leaf Juice1, Alcohol2, Avena Sativa Kernel Flour1, Hydrolyzed Pea Protein, Hydrolyzed Wheat Protein, Pullulan, Lactobacillus Ferment, Avena Sativa Kernel Extract, Arginine, Coco-Glucoside, Glycerin1, Glyceryl Oleate, Lactic Acid, Levulinic Acid, Sodium Benzoate, Potassium Sorbate, Citric Acid
1from organic agriculture 2made using organic ingredients
