Less is More

Pure Bond Complex Hair Balm

50 ml  -  379 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Afsendes i dag hvis bestilt inden 15:00

Bond repair har - med rette - været meget omtalt de seneste år, for det er en af de største innovationer inden for hårpleje. 

Det er selvfølgelig ikke gået vores næse (eller hår) forbi, men vi er jo kræsne, så det tager tid at finde det helt rette. 

Og det er Pure Bond Complex Hair Balm. 

Det er det første naturlige Bond repair-produkt, det er nemt at bruge, og så er det en yderst effektiv kur for de af os, der oplever at have porøst, tørt og mat hår.

Lad os gerne uddybe.

Håret består af kemiske bindinger - bonds - som bl.a. giver styrke og elasticitet og får håret til at fremstå glansfuldt, men disse bindinger kan blive beskadiget af bl.a. hårfarve, UV og varme fra stylingtools. Og det er her Pure Bond kommer ind i billedet, for det er skabt til at reparere og styrke disse bindinger indefra. 

Pure Bond Complex Hair Balm indeholder en bond-repair-teknologi, veganske proteiner og peptider, et nærende oliekompleks samt plejende lecithin. Sammen styrker disse ingredienser hårets keratinstruktur, hjælper med at genopbygge beskadigede bindinger, forsegler skællaget, reparerer hårfibrene, tilfører fugt og genopretter hårets naturlige beskyttende lipidlag.

Og resultatet er virkelig til at få øje på; stærkere, blødere, mindre kruset og mere glansfuldt hår. For slet ikke at tale om færre knækkede hår. 

Pure Bond Complex Hair Balm kan bruges på flere måder; som ugentlig overnight treatment, som 30-minutters hårmaske eller som leave-in, efter du har vasket hår. 

Pure Bond Complex Hair Balm er uden parfume. 

Om Less is More 

Bag Less Is More står den østrigske duo Hannes Trummer, der er frisør, og Dr. Doris Brandhuber, der er biokemiker. Sammen har de skabt en serie af økologiske plejeprodukter til både hud og hår, med inspiration og ingredienser fra Østrigs storslåede naturlandskab.

Hos os har vi udvalgt vores favoritter, der bl.a. tæller den fine, stimulerende hovedbundsspray, som fremmer hårvæksten samt den fantastiske fugtgivende og styrkende spray, der øjeblikkeligt gør en synlig forskel.

Pure Bond Complex Hair Balm kan bruges på flere måder; som ugentlig kur på enten 30 minutter eller som overnight treatment kommer du 10-15 pump i tørt hår, lader den sidde natten over og vasker den ud. Du kan også bruge den som leave-in, hvor du kommer 1-2 pump i tørt eller håndklædetørt hår. Red gerne håret igennem bagefter. Uanset hvad du vælger, så fokuser på længderne samt de dele af håret, der er mest slidt. 

Aqua, Aloe Barbadensis Leaf Juice1, Cetearyl Alcohol, Glycerin2, Distearoylethyl Dimonium Chloride, Inulin1, Jojoba Esters, Cocos Nucifera Oil1,3, Leuconostoc/Radish Root Ferment Filtrate, Hydrogenated Castor Oil/Sebacic Acid Copolymer, Diglucosyl Gallic Acid, Hydrolyzed Pea Protein, Hydrolyzed Wheat Protein, Helianthus Annuus Seed Wax, Coco-Caprylate/Caprate, Polyglycerin-3, Hydrogenated Olive Oil Unsaponifiables, Pullulan, Lecithin1, Guar Hydroxypropyltrimonium Chloride, Glyceryl Oleate, Coco-Glucoside, Sodium Levulinate, Lactic Acid, Sodium Anisate, Tocopherol, Arginine, Citric Acid, Sodium Benzoate

¹ från ekologiskt jordbruk ² tillverkad med ekologiska ingredienser ³ fair trade

Sidst sete produkter