
Reset Cleansing Oil er første step i Ruhakus ritual. Det er en mild og effektiv renseolie med fine olier fra blandt andet rosmarin, oliven og jojoba, der tilsammen både renser og fugter din hud uden at irritere din huds egen barriere.
Om Ruhaku
Jeg faldt over Ruhaku. Min gymnasieveninde, der bor dernede, havde sendt mig nogle fine billeder og allerede dér var jeg solgt. Jeg købte fluks den lille fine serie med hjem, og nu står den på hylderne her hos os i skønhedspavillonen.
Alt omkring Ruhaku er fint. Det lille japanske ritual, der følger med. Ecocert-certificeringen. Designet. Duften. Men helt særligt ved Ruhaku er, at serien er udviklet på den japanske ø Okinawa, som udover at være kendt for sit krystalblå hav og smukke grønne natur, også er berømt for sine indbyggeres lange og sunde levetid.
Studier viser, at det især kan tilskrives Gettou, en urt, der vokser i kraftigt sollys og stærke vindforhold, og traditionelt er brugt af japanerne for dens mange beskyttende og helbredende egenskaber. Ruhaku bruger Gettou både som essentiel olie og som blomstervand, der er basen i produkterne.
Gettou virker som en kraftfuld antioxidant og er antibakteriel. Herudover har den en helt særlig evne til at virke som naturlig UV-beskyttelse ligesom den virker reparerende på solskader. Studier viser endvidere, at dens aromatiske duft har en positiv indvirkning på sind og hormonelle ubalancer.
I Ruhakus produkter finder du også Umibudo, en slags tang eller havdrue, som den også kaldes, som kun vokser i havet omkring Okinawa. Japanerne tilskriver selv Umibudo som årsagen til deres lange levetid og tangen har været brugt i årtusinder for sine fugtgivende egenskaber ligesom den er rig på mineraler, aminosyrer og polyphenol - med andre ord, alt det du gerne vil have.
Produkterne er Ecocert-certificeret og helt uden parabener, silikoner, petrokemikalier, kunstig parfume, kunstige farvestoffer.
Massér blot olien ind i huden, massér op med vand, så olien bliver mælket og fjern med en muslinsklud opvredet i varmt vand. Renseolien kan bruges af alle hudtyper. Følg op med toner, olie og creme for det fulde Ruhaku-ritual
Caprylic/capric triglyceride, polyglyceryl-2 sesquioleate, olea europaea (olive) fruit oil*, polyglyceryl-3 caprate, simmondsia chinensis (jojoba) seed oil*, alpinia speciosa leaf oil, rosmarinus officinalis (rosemary) leaf oil, glycine soja (soybean) oil, tocopherol, aqua (water), vaccinium myrtillus fruit/leaf extract, saccharum officinarum (sugar cane) extract, citrus aurantium dulcis (orange) fruit extract, citrus limon (lemon) fruit extract, acer saccharum (sugar maple) extract *økologisk