Ruhaku

Gettou Cycle Repair Oil

17 ml  -  389 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Afsendes i dag hvis bestilt inden 15:00

Denne reparerende Gettou-olie er især god til natten, men kan også sagtens bruges om dagen. Den afhjælper tør hud og virker genopbyggende med sit indhold af naturlige olier. Foruden den eftertragtede Gettou-olie finder du gode kilder til E-vitamin samt velgørende olier som hybenkerne, solsikke, sesam og rosmarin. Supplér gerne med lidt ansigtsmassage, når du kommer olien på, for at øge cirkulationen i huden.

Om Ruhaku

Jeg faldt over Ruhaku i Paris. Min gymnasieveninde, der bor dernede, havde sendt mig nogle fine billeder og allerede dér var jeg solgt. Jeg købte fluks den lille fine serie med hjem, og nu står den på hylderne her hos os i skønhedspavillonen. 

Alt omkring Ruhaku er fint. Det lille japanske ritual, der følger med. Ecocert-certificeringen. Designet. Duften. Men helt særligt ved Ruhaku er, at serien er udviklet på den japanske ø Okinawa, som udover at være kendt for sit krystalblå hav og smukke grønne natur, også er berømt for sine indbyggeres lange og sunde levetid. 

Studier viser, at det især kan tilskrives Gettou, en urt, der vokser i kraftigt sollys og stærke vindforhold, og traditionelt er brugt af japanerne for dens mange beskyttende og helbredende egenskaber. Ruhaku bruger Gettou både som essentiel olie og som blomstervand, der er basen i produkterne. 

Gettou virker som en kraftfuld antioxidant og er antibakteriel. Herudover har den en helt særlig evne til at virke som naturlig UV-beskyttelse ligesom den virker reparerende på solskader. Studier viser endvidere, at dens aromatiske duft har en positiv indvirkning på sind og hormonelle ubalancer. 

I Ruhakus produkter finder du også Umibudo, en slags tang eller havdrue, som den også kaldes, som kun vokser i havet omkring Okinawa. Japanerne tilskriver selv Umibudo som årsagen til deres lange levetid og tangen har været brugt i årtusinder for sine fugtgivende egenskaber ligesom den er rig på mineraler, aminosyrer og polyphenol - med andre ord, alt det du gerne vil have. 

Produkterne er Ecocert-certificeret og helt uden parabener, silikoner, petrokemikalier, kunstig parfume, kunstige farvestoffer.

Brug din Gettou-olie på en nyrenset hud især om aftenen, men også gerne om morgenen. Følg op med creme hvis du føler huden har brug for det. Supplér gerne med ansigtsmassage, når du kommer olien på for at øge cirkulationen i huden. 

For det fulde Ruhaku-ritual renser du med renseolien, følger op med toneren, kommer et par dråber olie på og afslutter med cremen.

Helianthus annuus (sunflower) seed oil, argania spinosa kernel oil*, sesamum indicum (sesame) seed oil*, rosa canina fruit oil*, alpinia speciosa leaf oil, tocopherol, rosmarinus officinalis (rosemary) leaf oil, limonene, linalool
 *økologisk

Sidst sete produkter