Westman Atelier

Biscuit - Face Trace Contour Stick

400 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Afsendes i dag hvis bestilt inden 15:00

Biscuit er en delikat café latte farve med en kølig undertone, som passer perfekt til dig der bruger foundationfarverne Atelier 0, Atelier I, Atelier II og Atelier III. Farven fås også som pudder i denne fine duo, og som flatterende lipliner.

Med Face Trace Contour Stick kan du nemt skabe realistisk contour, som efterligner ansigtets naturlige skygger. Den lette og fløjlsbløde tekstur gør produktet utrolig nemt at blende ud, så resultatet altid ser naturligt og ubesværet ud. Samtidig sikrer det brede udvalg af nuancer, at der findes en perfekt contourfarve til alle hudtoner.

Hvis du nogensinde har været nysgerrig på contouring, men har tøvet lidt, er Face Trace derfor et ideelt sted at starte. Contouring handler nemlig ikke om at ændre din ansigtsform, men om subtilt at fremhæve dine smukkeste træk – som kindbenene og kæbelinjen – ved hjælp af bløde skygger. Når det gøres let og naturligt, giver det en utrolig flot effekt (og ja, et diskret løftet kindben eller en mere markeret kæbelinje skader jo ikke).

Sticken er let og intuitiv at bruge, og det er næsten umuligt at gøre det forkert. Konsistensen er let at arbejde med og sikrer, at contouren aldrig ser overgjort ud. Indholdet af plejende jojobaolie og opstrammende Berryflux Vita, udvundet af hindbærstamceller, giver huden ekstra omsorg, mens kaolin-ler hjælper med at holde produktet præcis dér, hvor du påfører det.

Du kan bruge sticken direkte på huden og blende med fingrene, eller vælge enten den store Blender Brush (for et naturligt resultat) eller den mindre Baby Blender til et mere defineret look.  

Face Trace Contour Stick findes i flere forskellige farver. Se dem alle sammen her.

Om Westman Atelier

Vi sætter aldrig noget på hylderne hos os uden at have et personligt forhold til mærket eller produktet. Det gælder også Westman Atelier, hvor jeg har haft fornøjelsen af at møde kvinden bag, Gucci Westman, adskillige gange i min tid som skønhedsredaktør. Både i Paris og New York, hvor jeg har fundet hende enten backstage til shows for modehuse som Louis Vuitton eller Oscar de la Renta (og selvfølgelig backstage til Rag & Bone, som hendes mand står bag) eller med en smuk berømthed i stolen. Vi taler Michelle Pfeiffer, Anne Hathaway, Jennifer Aniston, Gwyneth Paltrow og Cameron Diaz, der har sagt: 'To this day, no one does skin like Gucci'

Produkterne er skabt som en hybrid mellem hudpleje og makeup og kommer i den fineste indpakning. De veganske og rene produkter kan benyttes af alle hudtyper og henvender sig også til rosacea, da Gucci selv har diagnosen og derfor styrer uden om alt der kan irritere denne hududfordring. 

Brug sticken direkte på huden og blend med enten fingrene eller en af Westman Ateliers makeupbørster. Brug den store blenderbørste for et let og naturligt resultat, og den lille Baby Blender for et mere defineret look. 

Påfør hvor du ønsker at fremhæve ansigtets naturlige skygger og understreg diskret dine bedste features, eksempelvis kindben. Brug den også lige under kæbelinjen for optisk at skabe en smallere kæbelinje. På samme måde kan du definere din kæbelinje og gøre den mere markeret. 

Gucci anbefaler også at du fremhæver ansigtet ved at lægge farven i en linje langs hårgrænsen fra øverste del af øret til yderste del af læben, og derefter blender ind med børsten. Det giver lidt mere form og farve til dit ansigt. 

Vi anbefaler altid at du opbevarer dine produkter uden for direkte sollys og ved stuetemperatur. Du skal naturligvis have dine yndlingssager med i tasken, men skænk det blot en tanke, inden du sætter makeuppungen i den solfulde vindueskarm.

Caprylic/capric triglyceride, Kaolin, Caprylyl caprylate/caprate, Simmondsia chinensis (jojoba) seed oil, Polyethylene, Mica, Polyhydroxystearic acid, Lecithin, Behenylcarbamoylpropyl polysilsesquioxane, Tocopherol, Ascorbyl palmitate, Citric acid, Rubus idaeus leaf cell culture

May Contain: Titanium dioxide CI 77891, Iron oxides CI 77491, Iron oxides CI 77492, Iron oxides CI 77499, Red 30 lake CI 73360, Blue 1 lake CI 42090, Red 7 lake CI 15850, Yellow 5 lake CI 19140

Sidst sete produkter