
Da jeg var gravid, var denne lille hudplejeserie fra engelske Balm Balm min absolutte favoritserie, og det er stadig min yndlingsserie, hvis du søger helt enkel, økologisk 'no fuss' hudpleje, der virker. Samtidig bringer den tankerne hen på din bedstemors hudplejeritualer, hvad der i mine øjne er et ekstra plus.
Serien består af denne kokosolie, Balm Balm Coconut Cleanser, som du renser huden med. Massér den blot ind i huden og fjern med de fine økologiske musselinsklude, som også hører til serien (dem finder du også her i shoppen lige ved siden af denne). Jeg fugter dem med varmt vand.
Og så er der plejeproduktet, Balm Balm Rosehip Serum, med hybenkerneolie, der er gået hen og blevet en kæmpetrend, ikke mindst i England, hvor Balm Balm kommer fra. Det gjorde det, efter den australske Victoria's Secret-topmodel Miranda Kerr afslørede, at hun altid bruger det om natten. Hun er berømt for sin fantastiske glød. Brug evt. Little Miracle Rosehip Balm over. Den er især god om vinteren.
I serien finder du også den fine ansigtsmaske, Balm Balm Hibiscus Face Mask, hvor du selv blander et par skefulde af maskepulveret med vand og bruger det på huden. Den renser og exfolierer huden, og efterlader den glat og blød.
Voila. Det er det. Oven i købet er den absolut rimelig i pris.
NB! Balm Balm har udskiftet al deres plastemballage med glas, og derfor ser din Coconut Cleanser anderledes ud (finere, hvis du spørger mig). Men indholdet er fuldstændig det samme.
Kom et par pump af den økologiske olie i hænderne og massér den ind i ansigtet. Du kan sagtens bruge den på øjne og øjenomgivelser også. Det bedste resultat får du, hvis du lige bruger et minut på at massere ind, men den fjerner også let snavs, makeup og øjenmakeup hurtigere end det. Fjern olien fra ansigtet med Balm Balms fine økologiske muslinsklude opvredet i lunkent vand (eller en anden klud hvis du foretrækker det). Voila. Smuk ren hud med en sund balance.
caprylic/capric triglycerides, cocos nucifera (coconut) oil.
100% økologisk
Vegansk
Cruelty free