Er du (og din hud) på udkig efter et seriøst fugtboost? Så læs endelig videre.
Det er den fine kombination af de to fugtgivere hyaluron og aloe, der gør Aloe Hyaluronic Moisture Boost til noget helt særligt. Indholdet af aloe virker desuden beroligende, mens lavendel fra Grasse i Frankrig har en øjeblikkelig afslappende virkning på hud og sanser. Naturligvis, fristes vi til at sige, for man kan ikke sige Monastery uden også at sige sanselighed.
Gel-serummet er ultralet, ja, faktisk er Aloe det letteste fugtgivende produkt i Monasterys sortiment, og det virker beroligende, så snart det rammer huden.
Foruden hyaluron og aloe finder du clary sage som regulerer talgproduktionen, toner huden og reducerer inflammation; salvie, der er en stærk rensende og antibakteriel olie, og særdeles velegnet til fedtet hud, samt lavendel, med antiseptiske og anti-inflammatoriske egenskaber, virker beroligende, helende og tonende på huden.
Om Monastery
Like bringing a spa into your bathroom.
Sådan skriver Vogue om Monasterys produkter, og vi kunne ikke være mere enige. Alt ved Monastery emmer af finesse, grundighed og luksus, og resultaterne ses tydeligt på huden.
Den eksklusive oplevelse og den tydelige effekt på huden er frugten af hårdt arbejde og detaljeret research. Alle ingredienser er nøje og kompromisløst udvalgt fra hele verden, og alle produkter er håndlavet i små portioner i Monasterys smukke studie i San Fransisco.
Bag mærket står Athena Hewett, som er ansigtsbehandler med 20 års erfaring. Hun har kombineret sin store viden om hud og skønhed med inspiration fra sit græske ophav, som altid har brugt urter og planter til at hele huden. Hun savnede rene, effektive og luksuriøse produkter som hun kunne bruge til sine behandlinger og som kunne hele hendes egen akne. Det blev begyndelsen til Monasterys kuraterede linje af olier, balms og essenser.
Monastery betyder kloster, og du vil hurtigt mærke en oplevelse af sindsro, stilhed og sjælefred, når du bruger de sanselige plantebaserede produkter.
Som var du trådt ind i en rolig klosterhave.
Fordel 1-2 pump på ren hud og lad det absorbere i 30 sekunder. Har du tendens til fedtet hud, kan du bruge produktet alene. Er din hud tør, så brug Aloe som serum under en af Monasterys øvrige fugtgivere.
Aloe Barbadensis (Aloe Vera) Leaf Extract, Gluconolactone, Salvia (Clary Sage) Sclarea Oil, Sodium Hyaluronate, Leuconostoc/ Radish Root Ferment Filtrate, Sodium Benzoate, Erythorbic Acid, Lavandula Angustifolia (Lavender) Oil, Citric Acid, Lonicera Japonica (Honeysuckle) Extract, Salvia Officinalis (Sage) Oil, Xanthan Gum, Potassium Sorbate, Populus Tremuloides (Aspen Bark) Bark Extract, Calcium Gluconate*, Limonene*, Linalool*, Geraniol*
*Naturally occurring in essential oils