Kært barn har lange navne. Det gælder også dette fine serum, som vi netop har taget ind på hylderne, fordi vi ikke kunne lade være.
Det hedder All-Embracing Serum Watermelon + Hibiscus Crystal Infused Hydration og indeholder alle de ting, vi synes er spændende lige nu - fra vandmelon, som er en af tidens hotte ingredienser, hibiscus og havtorn til ametyst som har en mere spirituel indvirkning. Vi taler masser af fugt, vitaminer, mineraler og antioxidanter, og netop indholdet af vandmelon er eminent til både tørhed, tendens til urenheder og forstørrede porer.
Du behøver dog ikke at huske hele navnet for i daglig tale hernede i skønhedspavillonen kalder vi den for Gua Sha-olien for den er eminent at lave din ansigts-Gua Sha-massage med.
Rigtig mange af jer har spurgt om, hvad I skal bruge af produkter sammen med vores håndlavede Gua Sha, og det er her, denne kommer ind. Du kan selvfølgelig stadig bruge en helt almindelig ansigtsolie eller sågar en økologisk olivenolie fra køkkenet, men vil du gå all in, så fås den ikke bedre end denne.
Serummet kan naturligvis også bruges uden Gua Sha.
Om Odacité
Måske kender du allerede de andre produkter, vi har fra Odacité - matcha-cleanser, rosenmaske og det fine øjenserum. Vi taler botanisk og økologisk hudpleje som er yderst vanedannende. Odacité blev skabt af franskfødte Valerie Grandury, der udviklede serien mens hun var diagnosticeret med brystkræft og søgte rene, økologiske produkter, der kunne gøre en forskel for hendes hud.
Valerie bor i Californien og serien er den fineste kombination af californisk vibe og grøn livsstil blandet med den luksuriøse franske tilgang til hudpleje. Odacités mantra er Do No Harm og det ses både i produkternes blide virkning på huden, samt i de ingredienser, der indgår - de udvælges altid med øje for aldrig at sætte negative fodspor på planeten.
Dette er den perfekte olie til ansigts-Gua Sha-massage. Kom olien i ansigtet og lad Gua Sha'en gøre sit arbejde, mens den samtidig indsluser de gode ingredienser fra olien.
Olien kan naturligvis også bruges uden Gua Sha. Så kommer du blot et par dråber direkte på huden eller blander lidt i din ansigtscreme for ekstra næring. Du kan med fordel bruge olien sammen med Odacités Time Release Cream.
Vi anbefaler altid at du opbevarer dine produkter uden for direkte sollys og ved stuetemperatur. Du skal naturligvis have dine yndlingssager med i tasken, men skænk det blot en tanke, inden du sætter makeuppungen i den solfulde vindueskarm.
Citrullus lanatus (watermelon) seed oil, prunus armeniaca [apricot*] kernel oil, butyrospermum parkii [shea*] butter extract, salvia hispanica [chia] seed oil, tocopherols [vitamin e], hippophae rhamnoides [sea buckthorn] fruit extract, rosmarinus officinalis [rosemary] leaf extract, avena sativa [oatmeal*] powder, citrus aurantium amara [neroli*] flower oil, cupressus sempervirens [cypress] leaf oil, bisabolol, cananga odorata [ylang ylang*] flower oil, citrus paradisi [pink grapefruit] peel oil, lavandula angustifolia [lavender*] flower oil, backhousia citriodora [lemon myrtle] leaf oil, citrus aurantium [petitgrain Bigarade] leaf/bud oil, rosa damascena [rose*] flower oil, hibiscus rosa sinensis [hibiscus] flower, helichrysum angustifolium [immortelle] flower, calendula officinalis [calendula] flower extract *økologisk