1. adventssøndag 2024
Så må du åbne den første pakke i adventsboksen
It’s the most wonderful time of the year - for nu må du åbne den første pakke i din I Love Beauty-adventskalender. Hvis du da ikke allerede har løsnet papiret … men det har du ikke, vel?
Er vores adventsboks en tilbagevendende tradition og fast inventar i din december, vil du vide, at omdrejningspunktet selvfølgelig er skønhedsprodukter, men allermest handler det om at forære sig selv en lille rolig stund for at finde balancen – på den virkelig behagelige måde.
Først og fremmest skal du finde et sted, du kan lide at være, om det er badeværelset, stuen, dit soveværelse eller et helt fjerde sted, hvor der er ro, fred, varme og plads til at tage en halv time ud. Derefter skal du blot klikke på den særlige adventsplayliste, vi har lavet på Spotify (søg på I LOVE BEAUTY 1. adventssøndag), så du kommer i rette stemning.
Og så hjælper vores video dig godt i gang herfra. Vi har lagt den direkte ind nedenfor, så den er lige til at klikke på, men kommer den ikke frem hos dig, kan du klikke dig direkte til videoen her.
Eller læs med her, hvor vi afslører dagens indhold (så klik kun, hvis du endnu ikke har åbnet pakken).
Rigtig god fornøjelse.
Spilleliste til 1. adventssøndag
Sæt telefonen på lydløs, sæt Me Time-skiltet på døren og afspil vores fine spilleliste, som vi har fået lavet specielt til adventsboksen. Klik dig direkte ind her nedenfor eller find os på Spotify under I LOVE BEAUTY 1. adventssøndag