Westman Atelier

Vital Skincare Concealer

6 ml  -  365 kr.

Vælg variant:

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Bestil nu, vi sender pakken i morgen

'It's in my opinion, one of the best makeup launches of the year' skrev Marie Claire. Og InStyle fulgte med: 'The wand barely need to touch your skin to deposit enough color'.

Af pressen er den også blevet beskrevet med ordene: 'Self-setting formula'. 'Easy as can be'. 'Pore-Erasing. Completely changed how we cover dark circles'.

Den har været længe undervejs. For concealer er tricky, som Gucci Westman siger - det er en katastrofe, når den er for flydende, og det tager for lang tid at arbejde den ind i huden.

Vital Skincare Concealer har da også en helt unik konsistens, som ved første dup kan føles tæt, men på et øjeblik smelter den ind i huden og giver det dér look, som Westman Atelier er så berømt for og om hvilket Cameron Diaz har sagt: 'Nobody does skin like Gucci'. Jennifer Garner, Nicole Kidman, Jennifer Aniston og Anne Hathaway sværger også til produkterne.

Resultatet er en hudplejende concealer, der dækker rødme, mørke rande og urenheder, lysner og løfter, visker porer væk og holder hele dagen. Kliniske tests viser endog, at den synligt forbedrer mørke rande i løbet af 4 ugers brug.

Vital Skincare Concealer fås i 16 nuancer, giver medium til fuld dækning og helt naturlig finish. Den er både ultralet i konsistensen og på huden, sætter sig ikke i porer og linjer, og så er holdbarheden er perfekt.

Sådan finder du den rette farve

Helt i tråd med det øvrige sortiment fra Westman Atelier indeholder concealeren masser af hudforbedrende ingredienser som ensianrod, der lysner mørke rande, mindsker hævelser, løfter og opstrammer øjenomgivelserne. Ekstrakt fra lakrids og kaffeblade understøtter hudens kollagenproduktion, blødgør, beroliger og udjævner. For ikke at glemme fugtgiveren hyaluron og kollagenstøttende peptider.

Ret beset kan siges, at du med Vital Skincare Concealer er rigtig godt dækket ind. Bogstaveligt talt.

Om Westman Atelier 

Vi sætter aldrig noget på hylderne hos os uden at have et personligt forhold til mærket eller produktet. Det gælder også Westman Atelier, hvor jeg har haft fornøjelsen af at møde kvinden bag, Gucci Westman, adskillige gange i min tid som skønhedsredaktør. Både i Paris og New York, hvor jeg har fundet hende enten backstage til shows for modehuse som Louis Vuitton eller Oscar de la Renta (og selvfølgelig backstage til Rag & Bone, som hendes mand står bag) eller med en smuk berømthed i stolen. Vi taler Michelle Pfeiffer, Anne Hathaway, Jennifer Aniston, Gwyneth Paltrow og Cameron Diaz, der har sagt: 'To this day, no one does skin like Gucci' 

Produkterne er skabt som en hybrid mellem hudpleje og makeup og kommer i den fineste indpakning. De veganske og rene produkter kan benyttes af alle hudtyper og henvender sig også til rosacea, da Gucci selv har diagnosen og derfor styrer uden om alt der kan irritere denne hududfordring.  

Westman Atelier Vital Skincare Concealer duppes direkte på huden – lidt rækker langt - og blendes ud med fingrene, der giver et meget naturligt look eller med Baby Blender Brush, som giver et mere airbrushed look. 

Vital Skincare Concealer har anderledes farvekoder end Vital Skincare Complexion Drops og Vital Skin Foundation Skin. Den er ikke inddelt i undertoner, men i stedet i fire hudtoner; Light (L), Medium (M), Tan (T) og Deep (D) med hver fire underkategorier, hvor 1 er lysest og 4 mørkest. Du kan se, hvilken farvetone, der matcher dig, ud fra kortet på billederne

Sidst sete produkter