Uka

Wake Up Shampoo

299 kr.

Vælg variant:

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Bestil nu, vi sender pakken mandag

Hvis du kender os, ved du, at vi er både yderst kræsne og trofaste, når det kommer til shampoo. Shampoobaren fra Stop The Water er stadig en kæmpefavorit og vi kan ikke tælle, hvor mange, der har fået bedre hårkvalitet og hovedbund med den. Men drømmer du om at supplere med en mere traditionel, flydende shampoo er denne, hvad du skal vælge. 

Wake Up Shampoo egner sig særlig godt til fladt og flyvsk hår, der nemt mister pusten. Men den kan bruges af alle hårtyper. Den giver dit hår eftertragtet volumen, bevægelse og et løft fra rødderne. Ja, den vækker det helt bogstaveligt. Også når det kommer til dine sanser, der vågner af duften med blandt andet rosmarin, italiensk citron, appelsin fra Valencia og lavendel. 

Wake Up Shampoo indeholder hele 15 aminosyrer, som sørger for at rense dit hår blidt og aldrig virker udtørrende på lokkerne. Shampooens ingredienser arbejder desuden godt sammen med varmen fra din hårtørrer, hvis du bruger sådan én. De er nemlig varmeaktiverende og sørger for at give håret langtidsholdbar fylde og bounce, så det ikke virker punkteret allerede en dag efter vask. På længere sigt giver shampooen desuden dit hår styrke og øger din generelle hårkvalitet.

Og så er der emballagen, som også taler så fint ind i vores filosofi. Den kan nemlig genopfyldes. Flasken er udvundet af plantemateriale og til den store flaske tilbydes refill, der udleder hele 53% mindre CO2 end det fulde produkt. Du kan også købe shampooen i en lille rejsestørrelse.

Designet gør sig i øvrigt virkelig godt på din badeværelseshylde; minimalistisk på den fineste japanske måde.

Kom en lille mængde shampoo i vådt hår og skum op. Brug gerne Kenzan-børsten til at massere det velduftende skum ind i hår og hovedbund. Skyl grundigt og gentag. Følg op med Uka Hair Treatment efter behov. 

Water, Disodium Cocoyl Glutamate, Cocamide Dea, Lauryl Glucoside, Cocamidopropyl Betaine, Propanediol, Sodium Cocoyl Glutamate, Sodium Cocoyl Threoninate, Argania Spinosa Kernel Oil, Salvia Officinalis (sage) Leaf Extract, Achillea Millefolium Extract, Rosmarinus Officinalis (rosemary) Leaf Extract, Eriobotrya Japonica Leaf Extract, Eucalyptus Globulus Leaf Extract, Vaccinium Myrtillus Leaf Extract, Pca, Arginine, Aspartic Acid, Glycine, Alanine, Serine, Valine, Isoleucine, Threonine, Proline, Histidine, Phenylalanine, Glycine Soja (soybean) Sterols, Sodium Pca, Gamma-docosalactone, Tamarindus Indica Seed Gum, Polyquaternium-10, Quaternium-18, Behentrimonium Chloride, Pentylene Glycol, Etidronic Acid, Butylene Glycol, Sodium Lactate, Citric Acid, Sodium Benzoate, Fragrance


Sidst sete produkter