Den fineste start på dagen med en lille fusion af japanske dufte som opfriskende Yuzu (vi elsker alt Yuzu), Hinoki Wood og sandeltræ, der er kendt for at berolige sanserne, så du kan starte dagen med ro og fokus.
Den er også god til at berolige sind og hjerte - og til meditation.
Du finder samme duft i denne fine håndcreme.
En note om Uka Nail Oils fra Charlotte
Disse naturlige negleolier faldt jeg for allerede første gang, jeg så dem i Paris for nogle år siden. De stod så fint i hver deres æstetiske emballage og jeg kunne ikke vælge. Så jeg købte dem allesammen.
For jo, der er fire forskellige med hver deres tidspunkt på, alt efter hvornår på dagen de skal bruges.
Det er nemlig ikke bare negleolier, selv om de er helt eminente til det formål og ikke engang behøver at bliver masseret ind - du kører blot hen over neglebåndene med den lille rulle og kan arbejde videre direkte uden videre.
Men det helt specielle ved dem er duftene. Hvert tidspunkt har sin helt egen naturlige aromaterapeutiske duft, der enten vækker dig, kvikker dig op eller beroliger dig alt efter hvad du har brug for. Du kan også bruge dem på pulspunkter for ekstra effekt ligesom jeg ynder at rulle henover nakken i løbet af dagen til at friske op eller om aftenen til at falde hen.
Fik jeg sagt at de kommer i den fineste emballage?
Olien rulles på langs neglebåndene og masseres derefter ind i neglene. Tag et par dybe indåndinger mens du dufter til olien og lader den stimulere dine sanser. Foruden neglene kan den bruges på de såkaldte 'pulspunkter' på håndled og hals i løbet af dagen.
Vi anbefaler altid at du opbevarer dine produkter uden for direkte sollys og ved stuetemperatur. Du skal naturligvis have dine yndlingssager med i tasken, men skænk det blot en tanke, inden du sætter makeuppungen i den solfulde vindueskarm.
Almond oil, argania spinosa kernel oil, fusanus spicatus wood oil, jojoba oil, wheat germ oil, rosewood oil, hinoki oil, yuzu peel oil, citronellol, geraniol, limonene, linalool