Ultra Moist Charge Cream er sidste step i Ruhakus ritual.
Som de andre produkter i serien, er cremen baseret på den antioxidantrige Gettou-ekstrakt som virker beskyttende og antibakteriel. Oven i købet er der kommet langt mere Gettou i denne nye Ultra Moist Version.
Ud over Gettou, er den fyldt med fugtgivende og nærende ingredienser som squalane og olier fra jojoba og ris. Konsistensen er let, men cremen er rig og trænger hurtigt ind i huden, hvor den giver glød og fugtmætter.
Du kan bruge den både morgen og aften, og den fungerer også virkelig godt kombineret med olie eller serum. Den kan bruges af alle hudtyper og er særligt god til dig der ønsker masser af fugt i en letvægtscreme.
Desuden er duften helt særlig med sine noter af rosmarin og frankincense, som virker boostende på dannelsen af oxytocin - også kendt som glædeshormonet.
Om Ruhaku
Alt omkring Ruhaku er fint. Det lille japanske ritual, der er tænkt ind i alle produkter. Ecocert-certificeringen. Designet. Duften. Men helt særligt ved Ruhaku er, at serien er udviklet på den japanske ø Okinawa, som udover at være kendt for sit krystalblå hav og smukke grønne natur, også er berømt for sine indbyggeres lange og sunde levetid.
Studier viser, at det især kan tilskrives Gettou, en urt, der vokser i kraftigt sollys og stærke vindforhold, og traditionelt er brugt af japanerne for dens mange beskyttende og helbredende egenskaber. Ruhaku bruger Gettou både som essentiel olie og som blomstervand, der er basen i produkterne.
Gettou virker som en kraftfuld antioxidant og er antibakteriel. Herudover har den en helt særlig evne til at virke som naturlig UV-beskyttelse ligesom den virker reparerende på solskader. Studier viser endvidere, at dens aromatiske duft har en positiv indvirkning på sind og hormonelle ubalancer.
I Ruhakus produkter finder du også Umibudo, en slags tang eller havdrue, som den også kaldes, som kun vokser i havet omkring Okinawa. Japanerne tilskriver selv Umibudo som årsagen til deres lange levetid og tangen har været brugt i årtusinder for sine fugtgivende egenskaber ligesom den er rig på mineraler, aminosyrer og polyphenol - med andre ord, alt det du gerne vil have.
Produkterne er Ecocert-certificeret og helt uden parabener, silikoner, petrokemikalier, kunstig parfume, kunstige farvestoffer.
Ønsker du det fulde udbytte af den eftertragtede Gettou-plante, bruges denne creme som sidste led i Ruhaku-ritualet efter renseolie, toner og ansigtsolie. Men du kan også bruge den som selvstændig ansigtscreme i din hudpleje. Gettou-cremen kan bruges både morgen og aften.
Centaurea Cyanus Flower Water*, Olea Europaea (Olive) Fruit Oil*, Glycerin, Polyglyceryl-6 Distarate, Dicaprylyl Ether, Simmondsia Chinensis (Jojoba) Seed Oil*, Palmitic Acid, Stearic Acid, Argania Spinosa Kernel Oil*, Or Sativa (Rice) Bran Oil*, Squalane, Dicaprylyl Carbonate, Benzyl Alcohol, Butyrospermum Parkii (Shea) Butter*, Xanthan Gum, Alpinia Speciosa Leaf Oil, Tocopherol, Aqua (Water), Butylene Glycol, Sodium Stearoyl Glutamate, Helianth huile de semences, Maris Aqua (eau de mer), Rosmarinus Officinalis (Rosemary) Huile de feuilles, Acide déshydroacétique, Boswellia Carterii Oil, Limonene, Linalool, Alpinia Speciosa Root/Seed/Stem Extract, Hydroxide de sodium
*økologisk