Hydra-Calm Cream Cleanser er navnet på fortsættelsen af Odacités storhittende Edelweiss Extrême-serie, der udmærker sig ved dels at indeholde planten Edelweis og dels at være skabt med AI-teknologi. Det vender vi tilbage til.
Den nærende og cremede cleanser fjerner nemt makeup, solcreme og snavs – naturligvis uden at strippe huden. Tværtimod føles den ikke bare ren, men også velfugtet og beroliget. Ja, faktisk styrkes hudens barriere og mikrobiom takket være indholdet af prebiotika.
Og så var der det med AI. Det kan lyde mere kunstigt end det er; faktisk har det en yderst naturlig og bæredygtig virkning, og kender du allerede de øvrige Edelweiss Extrême-produkter, så ved du, hvad det drejer sig om.
AI står for Artificial Intelligence og er et af tidens mest omtalte fænomener i alt lige fra marketing og fotocollager til tekstforfatning og produktudvikling. I skønhedsverdenen spirer det frem allevegne og kaldes for ‘the future of beauty’.
I et unikt samarbejde med AI-ingeniører og molekylærbiologer har Odacité skabt et drivhus med optimale vækstbetingelser, der sikrer det bedst mulige niveau af potente, aktive stoffer. Men også og mindst lige så vigtigt, betingelser, der har mindst mulig effekt på miljøet.
Stjerneingrediensen er Edelweis, kendt for sit høje niveau af antioxidanter, der gør planten i stand til at overleve de ekstreme omgivelser i Alperne, hvor den gror. På samme måde bidrager Edelweis i din skønhedspleje til at modstå de ekstremer, vi dagligt oplever i hverdagen. Som stress, forurening, skærmstråling og deslige.
Som de øvrige Edelweiss Extrême-produkter har også rensen den fineste lette duft, der på alle måder gør den til en ren fornøjelse at bruge.
Kom rensen på tør hud og massér den ind. Bland med lunken vand og fjern renseprodukt og snavs med en fugtig muslinklud.
Citrus Aurantium Amara [Bitter Orange] Flower Water, Water, Glycerin, Cetyl Palmitate, Cetearyl Alcohol, Coco-Glucoside, Behenyl Alcohol, Lauryl Glucoside, Polyglyceryl-3 Stearate, Microcrystalline Cellulose, Sodium Levulinate, Benzoic Acid, Acacia Senegal Gum, Butyrospermum Parkii [Shea] Butter, Xanthan Gum, Ocimum Basilicum [Basil] Oil, Sodium Anisate, Citric Acid, Carthamus Tinctorius [Safflower] Seed Oil, Leontopodium Alpinum [Edelweiss] Flower Extract, Cellulose Gum, Arginine, Carnosine, Pisum Sativum [Pea] Peptide, Curcuma Longa [Turmeric] Root Extract, Ubiquinone, Calendula Officinalis Flower Extract, Camellia Sinensis Leaf Extract, Chamomilla Recutita [Matricaria] Flower Extract, Leuconostoc/Radish Root Ferment Filtrate