Kure Bazaar Paris

Rose Lip and Nail Balm

295 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Afsendes i dag hvis bestilt inden 16:00.

Faste læsere herinde vil kende min store forkærlighed for Kure Bazaars neglebar i Paris, hvor jeg altid lige smutter forbi, når jeg er i byernes by. Udover - selvfølgelig - at få opdateret lakken, så forsøger jeg også altid at lure dem deres manicure-tricks af, og jeg bliver altid glad, når vi får lov at få nogle af deres gode, økologiske plejeprodukter på hylderne hos os. 

Nu er linjen blevet udvidet med to virkelig fine neglebalms med shea, kakaosmør og E-vitamin og de er ikke kun til dine negle, men kan også bruges til dine læber. 

Det er ingen hemmelighed, at vejen til smukke, sunde negle går gennem dine neglebånd. Holder du dem bløde og fine, vil du have langt lettere ved at få fine negle, og din neglelak vil holde langt bedre. 

Massér balmen på negle og neglebånd. Skub forsigtigt neglebåndene tilbage for et mere velplejet look og for at stimulere neglevæksten. Har du tørre negle og neglebånd, så brug gerne et lidt tykkere lag om aftenen inden du skal sove, så den kan virke som en kur over natten.

Lip and Nail Balm kan også bruges på læberne, hvor denne version med rose virker plejende og beroligende. 

Du finder også Ginger Lip and Nail Balm herinde i shoppen. 

Begge balms er 100% naturlige.

Om Kure Bazaar

Lad os lige slå det fast med det samme. Der findes ikke sunde neglelakker, men der findes neglelakker, der er langt sundere end andre. Her har Kure Bazaar sat standarden med en dramatisk reduktion i brugen af kemikalier. I stedet stammer 85% af ingredienserne fra naturen, og de inkluderer træmasse, hvede, bomuld, kartofler og majs. Jo, du læste rigtigt. Og de er supercool.

Kure Bazaar er skabt af topmodellen Kartika i samarbejde med branchekenderen Christian David, der blandt meget andet har arbejdet for Dior. Kure Bazaar har slået sig gevaldigt fast med blandt andet Nail Suites på Park Hyatt Paris og med en populær neglebar hos Bon Marché.

Kure Bazaar er 10-free, dvs. uden toluene, formaldehyd, dibutyl phthalate, syntetisk kamfer samt de øvrige værste neglelak-nasties.

Sidst sete produkter