Begin with Rose.
Det er Monasterys motto, og Rose Cleansing Oil er da også det første produkt, Monastery udviklede - og stadig en absolut bestseller. Det er også den perfekte indgang til Monasterys univers.
Rose Cleansing Oil virker helende på din huds barriere og uanset om du har akne, hormonelle udbrud, sensitivitet, rødme, ujævn hudstruktur eller tørhed, vil du nyde godt af oliens nærende, rensende og anti-inflammatoriske egenskaber. Med andre ord kan den bruges af alle hudtyper og -tilstande, og netop derfor er den også Monasterys eneste renseprodukt.
Rose Cleansing Oil udmærker sig særligt ved at virke dybderensende uden at skabe ubalance i hudens naturlige pH-værdi. Med sine anti-inflammatoriske og antibakterielle egenskaber sørger den for at gøre huden ren og beskytte den mod de bakterier, der ofte er årsag til urenheder.
Rose Cleansing Oil består primært af tre særlige olier:
Hasselnøddeolie, som holder hudens egen olieproduktion i skak og er naturligt rig på plejende E-vitamin
Ambrette seed olie fra okraplantens blomster, som dulmer enhver form for irritation i huden
Rosenolie som virker fugtmættende, antiseptisk og helende på ar
Og så har vi ikke engang nævnt duften. Hver flaske indeholder essensen af over 100 rosenblade fra Reunion Island tæt på Madagaskar.
Duften er helt ren og dugfrisk; som en nyplukket rose.
Om Monastery
Like bringing a spa into your bathroom.
Sådan skriver Vogue om Monasterys produkter, og vi kunne ikke være mere enige. Alt ved Monastery emmer af finesse, grundighed og luksus, og resultaterne ses tydeligt på huden.
Den eksklusive oplevelse og den tydelige effekt på huden er frugten af hårdt arbejde og detaljeret research. Alle ingredienser er nøje og kompromisløst udvalgt fra hele verden, og alle produkter er håndlavet i små portioner i Monasterys smukke studie i San Fransisco.
Bag mærket står Athena Hewett, som er ansigtsbehandler med 20 års erfaring. Hun har kombineret sin store viden om hud og skønhed med inspiration fra sit græske ophav, som altid har brugt urter og planter til at hele huden. Hun savnede rene, effektive og luksuriøse produkter som hun kunne bruge til sine behandlinger og som kunne hele hendes egen akne. Det blev begyndelsen til Monasterys kuraterede linje af olier, balms og essenser.
Monastery betyder kloster, og du vil hurtigt mærke en oplevelse af sindsro, stilhed og sjælefred, når du bruger de sanselige plantebaserede produkter.
Som var du trådt ind i en rolig klosterhave.
Dryp en smule af olien ud i håndfladerne og masser grundigt ind i huden. Husk at snuse grundigt ind og nyde duften. Olien fjernes nemt med en fugtig muslinklud eller renserondel.
Du kan også bruge den som fugtende ansigtsolie om dagen eller natten. Så masserer du blot et par dråber ind i ansigtet og på halsen.
Prunus Dulcis (Sweet Almond) Oil, Ricinus Communis (Castor) Oil, Corylus Avellana (Hazelnut) Oil, Abelmoshcus Moschatus (Ambretter Seed) Oil, Rosa Bourbonia (Rose) Oil, Dallburgia Sissoo (Rosewood) Oil, Citrus Aurantium Var. Amara (Orange) Oil.