Westman Atelier

Les Nuits Eye Pods

730 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Bestil nu, vi sender pakken i morgen

Luminous kalder Gucci Westman selv de fine øjenskygger, og det er præcis hvad de er. Formlen er hverken creme eller pudder, men en smuk hybrid af de to, der sikrer at de er superlette at arbejde med (med fingrene eller med pensel) og aldrig drysser. Så er du ikke den store øjenskyggekunstner (eller som os blot gerne vil have et hurtigt og smukt resultat), så læs endelig videre. 

Idéen til den fine emballage udsprang fra Guccis søn Dash, der sad og legede med øjenskyggerne ved køkkenbordet. Han blev ved med at stable dem, som klodser, og det inspirerede Gucci til det klikbare design, hvor de individuelle pods kan klikkes sammen magnetisk. Det betyder, at du kan dele skyggerne op, og fx blot have en enkelt med på farten. De små fine æsker kan også genbruges, når de er tomme. 

Formlen indeholder blandt andet fugtende kokosolie, risstivelse som øger holdbarheden og naturligt udvundne pigmenter. Det bidrager alt sammen til den fine konsistens og farvernes udstråling.

Eye Pods findes i fire farvekombinationer. Les Jours er skabt til om dagen, Les Nuits til om aftenen, Rendez Vous har mere legende nuancer og Tojours, som indeholder matte skygger, er ideel til hverdagen. Men du kan selvfølgelig bruge dem præcis som du har lyst til. 

Les Nuits indeholder Noir; en smokey sort med et smukt, multifarvet skær, Champagne; en lys champagnefarve med et pink skær, som er perfekt i øjenkrogen og under brynet og Vin Rouge; en dyb rødbrun, nærmest bordeaux, som særligt fremhæver blå og grønne øjne.

Om Westman Atelier

Da I Love Beauty som de første bragte Westman Atelier til Danmark for over fem år siden - i 2021 - var det med en vision om at introducere danskerne til Gucci Westmans helt særlige clean beauty-makeupunivers. Vi har mødt Gucci Westman adskillige gange backstage til modeuger i Paris og New York gennem årene, og var allerede fans af mærket dengang. Siden har vi solgt i titusindvis af Westman Atelier makeupprodukter og som landets primære forhandler har vi opbygget en unik ekspertise, der gør os til mærkets naturlige go to-destination i Danmark.

Vi er stolte af at være den eneste fysiske destination, hvor du kan opleve hele Westman Atelier-universet på egen hud. I vores pavillon i København kan du teste de cremede teksturer og finde din præcise nuance i Vital Skin Foundation med vejledning fra vores ekspert-team. Vores tætte samarbejde med brandet sikrer, at vi altid tilbyder det fulde sortiment – fra de ikoniske Baby Cheeks til eksklusive limited editions – både i vores fysiske butik og her på webshoppen.

Når du handler hos os, køber du ikke bare et produkt; du trækker på fem års dedikeret erfaring med Gucci Westmans banebrydende clean beauty-formler, der ligeledes har fast plads på huden hos berømtheder som Michelle Pfeiffer, Anne Hathaway, Jennifer Aniston, Gwyneth Paltrow - og Cameron Diaz, der har sagt: To this day, no one does skin like Gucci. 

Fik vi sagt, at de veganske produkter kan benyttes af alle hudtyper og henvender sig også til rosacea, da Gucci selv har diagnosen og derfor styrer uden om alt der kan irritere denne hududfordring. 

Du kan duppe de fine skygger på med fingrene, men Gucci Westman anbefaler at du bruger dem sammen med Eye Shadow Brushes I & II for bedste holdbarhed. Du kan bruge en enkelt farve ad gangen, eller blande flere efter lyst og anledning.

Vi anbefaler altid at du opbevarer dine produkter uden for direkte sollys og ved stuetemperatur. Du skal naturligvis have dine yndlingssager med i tasken, men skænk det blot en tanke, inden du sætter makeuppungen i den solfulde vindueskarm.




OCTYLDODECANOL,CAPRYLIC/CAPRIC TRIGLYCERIDE,MICA,ORYZA SATIVA STARCH (ORYZA SATIVA (RICE)STARCH), CALCIUM SODIUMBOROSILICATE,ZEA MAYS STARCH(ZEA MAYS (CORN) STARCH),DISTEARDIMONIUM HECTORITE,ZINC STEARATE,SILICA,POTASSIUM SORBATE,SYNTHETICFLUORPHLOGOPITE,TIN OXIDE

MAY CONTAIN:CI 77891(TITANIUM DIOXIDE),CI 77491(IRON OXIDES),CI 77499(IRON OXIDES)

Sidst sete produkter