I LOVE BEAUTY
10 YEAR ANNIVERSARY - I Love My Stuff Beauty Pouch
10 YEAR ANNIVERSARY
For 8 år siden fik vi lavet vores egen fine toilettaske i fin silke med håndtegnet print af Helene Blanche. Den blev revet væk og mange brugte den, ikke kun til skønhedsprodukter, men også som en fin clutch under armen til fest.
Siden den blev udsolgt, har et hav af jer spurgt efter den og hvilken bedre anledning end vores 10 års fødselsdag til at sætte en fin ny toilettaske på hylderne. Den er lidt større end den anden og i et mere holdbart materiale end silke. Derudover har den en lille lomme inden, med lynlås, og det fine signaturblomsterprint er både indvendigt og udvendigt.
Jeg har altid flere toilettasker med mig. Ikke nødvendigvis til makeup, selv om der oftest sniger sig en blush, en læbepomade og en concealer med, men også til håndcremer, franske viol-bolsjer og små fornødenheder. Når jeg rejser, har jeg mange med, og bruger dem både til undertøj, smykker og småting, så det ikke flyder rundt i kufferten.
Makeuptasken måler 18x20x10 cm og kan indeholde ret meget, hvis du ellers kan nænne at proppe den.




