 
            
          I LOVE BEAUTY
I Love My Crescent Moon Comb
Der er bare noget elegant over en god gammeldags kam. Og faktisk er de så moderne, at de blev brugt på podiet hos The Row for nylig.
Her blev de sat i håret som pynt, men mindre avanceret er det at bruge de fine kamme til at nette dig, og som fin pynt i dit skønhedstableau. Derfor har vi, som noget helt særligt op til jul, fået en lille kollektion af tre smukke kamme på hylderne - en helt klassisk og to med et lille strejf af finurlighed. De er oplagte som en betænksom advents- eller værtindegave i december.
I Love My Crescent Moon Comb er fremstillet i lys beige og perlemorsskinnende acetat, præcis som vores yndlings mini claw clip. Den buede halvmåneform er helt klassisk og simpel, som en kam du kunne finde på din bedstemors skønhedshylde. Designet er kompakt og meget velegnet at have med i håndtasken, så du lige kan få styr på lokkerne - uanset om det er vinterhuen eller efterårsblæsten, der har bragt uorden i det. Suppler eventuelt med denne, hvis du vil være helt dækket ind.
Kammen egner sig bedst til let frisering og touch-ups, og er ikke ment som en kam du bruger, når du reder dit hår grundigt igennem. Der anbefaler vi i stedet en af vores børster eller mere robuste kamme, som du finder her.
Brug kammen til let frisering og touch ups når du er på farten. Pas godt på den, hvis du putter den i tasken - materialet er let bøjeligt og ikke så robust som traditionelle kamme.
Du kan også bruge den som dekorationskam blandt dine andre skønhedsfavoritter, og blot nyde det fine design.

 
        
        
       
        
        
      