Cosmic Dealer

Botanical Bouche

50 ml  -  159 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Bestil nu, vi sender pakken i morgen

Vi har sværmet lidt for det de seneste måneder. Oil pulling; det gammelkendte ayurvediske ritual, der renser din mund og dine tænder. 

Det startede med tungerenseren fra Cosmic Dealer, som vi satte på hylderne for nogle måneder siden, og som øjeblikkeligt gjorde vores tanker om, at det måske var lige vel alternativt med en tungerenser, fuldstændig til skamme. Den fik lynhurtigt ben at gå på, og vi har måttet bestille nye partier hjemme flere gange, fordi I nu også har gjort tungerenseren til et fast ritual indenfor mundhygiejne. 

Nu går vi så skridtet videre, og introducerer Botanical Bouche fra samme mærke. Botanical Bouche er et naturligt alternativ til mundskyl, og inspireret af oilpulling, eller Gandusha, som er et ayurvedisk ritual der renser munden. Ifølge ayurveda er munden nemlig en yderst vigtig del af immunforsvaret og bør omfattes med mindst lige så meget hygiejne som vores hud. Rensning af munden er derfor en vigtig del af det daglige, kropslige renseritual.

Oilpulling kan være en lidt blandet fornøjelse, hvor man skal køre olie rundt i munden i 20 minutter og spytte ud. Det behøver du ikke med denne (og du vil takke os for det).

Botanical Bouche er netop lavet for at gøre processen nemmere og mere behagelig. Olien skal ikke gurgles eller spyttes ud. Og det har du heller ikke lyst til - den er nemlig yderst velsmagende med blandt andet mynte og kløver. Desuden skal du ikke stå og fedte rundt med olien, men blot give din mund et par spray og fordele olien med din tunge.

Botanical Bouche er baseret på seks botaniske olier, som er særligt udvalgte til at pleje og rense den sarte balance i munden og styrke dine gummer. Hamp-, Inca Inchi- og kløverolie virker rensende og har en anti-inflammatoriske virkning. Sesam- og kardemommeolie er antibakterielle. Og mynteolie giver frisk ånde og god smag.

Olien er et rigtig godt supplement, uanset om du bruger tungeskraberen, eller bare gerne vil føje lidt til din mundhygiejne.

Tro os, du bliver lige så afhængig af den friske og rene fornemmelse af Botanical Bouche, som du er blevet af tungerenseren. 

Find Moniques - grundlæggeren bag Cosmic Dealer - tre anbefalinger til, hvordan du får mest ud af Botanical Bouche i 'Sådan gør du'-afsnittet under billederne. 

Monique som står bag Cosmic Dealer foreslår tre måder at bruge Botanical Bouche på:


Som mundskyl, hvor du blot sprayer et par gange ind i munden og fordeler olien med din tunge. Kan gøres både om morgenen og i løbet af dagen for at friske op.


Som ekstra plejende massage af dine gummer, hvor du sprayer lidt på en blød tandbørste og blidt masserer gummerne. Dette er særlig godt hvis du - som mange andre - døjer med inflammerede gummer og tandkødsbetændelse.


Som dybderens, hvor du bruger den sammen med din tandtråd. Olien virker som et naturligt glidemiddel så du nemmere kan komme ind med tandtråden - og så får du ekstra glæde af de rensende egenskaber helt inde imellem tænderne.


Cannabis Sativa (Hemp) Seed Oil, Sesamum Indicum (Sesame) Seed Oil, Plukenetia Volubilis (Inca Inchi) Seed Oil, Mentha Spicata (Spearmint) Leaf Oil, Eugenol*, Limonene*, Elettaria Cardamomum (Cardamom) Seed Oil, Linalool*, Eugenia Caryophyllus (Clove) Stem Oil, Citral*, Geraniol*.

* Naturally present in essential oils


Sidst sete produkter