Westman Atelier

Blender II Brush

710 kr.

Selv kalder Gucci Westman Blender II Brush for en 'gamechanger'. Den lander samtidig med den nye Sun Tone Bronzing Crème den 17. april - skriv dig endelig på venteliste herunder, så får du besked, så snart vi har den på hylderne. 

--

Blender II Brush kan i sin udformning minde lidt om bestsellerbørsten Baby Blender, som du sikkert allerede kender. Den er skabt særligt til Sun Tone Bronzing Crème, fordi den med sine tætte børstehår sørger for, at du får den rette mængde produkt og let kan lægge det præcist, fordele det og blende det jævnt (og det vil du gerne – ikke mindst med en cremet bronzer). 

Blender II Brush kan naturligvis også bruges med andre cremebaserede produkter - Westman Atelier anbefaler den især til Baby Cheeks Blush Stick og Face Trace Contour Stick. 

Makeupbørster er Gucci Westmans vigtigste værktøj, og hun ser dem som en forlængelse af sig selv. Derfor er Westman Ateliers makeupbørster heller ikke hvilke som helst børster. De er håndlavede af den ældste og mest anerkendte børstemager i Japan. Håndtaget er lakeret og bæredygtigt birketræ, og gennemtestede, så du får det mest optimale redskab til at påføre din makeup nemt og præcist. Børstehovedet er fine tilspidsede nylonfibre i den blødeste kvalitet. Børsterne er glatte, tætte og giver en luksusfølelse, når du bruger dem. Faktisk er de så bløde, at du kan bruge dem til en let ansigtsmassage. 

Som en lille fin reminder har Westman Atelier bevidst valgt hvide børstehår, så du kærligt bliver mindet om, hvornår det er tid til at rengøre børsten. 

Om Westman Atelier

Vi sætter aldrig noget på hylderne hos os uden at have et personligt forhold til mærket eller produktet. Det gælder også Westman Atelier, hvor jeg har haft fornøjelsen af at møde kvinden bag, Gucci Westman, adskillige gange i min tid som skønhedsredaktør. Både i Paris og New York, hvor jeg har fundet hende enten backstage til shows for modehuse som Louis Vuitton eller Oscar de la Renta (og selvfølgelig backstage til Rag & Bone, som hendes mand står bag) eller med en smuk berømthed i stolen. Vi taler Michelle Pfeiffer, Anne Hathaway, Jennifer Aniston, Gwyneth Paltrow og Cameron Diaz, der har sagt: 'To this day, no one does skin like Gucci'

Produkterne er skabt som en hybrid mellem hudpleje og makeup og kommer i den fineste indpakning. De veganske og rene produkter kan benyttes af alle hudtyper og henvender sig også til rosacea, da Gucci selv har diagnosen og derfor styrer uden om alt der kan irritere denne hududfordring.

Blender II Brush er skabt særligt til Sun Tone Bronzing Crème, fordi den med sine tætte børstehår sørger for, at du får den rette mængde produkt og let kan lægge det præcist, fordele det og blende det jævnt. Blender II Brush kan naturligvis også bruges med andre cremebaserede produkter - Westman Atelier anbefaler den især til Baby Cheeks Blush Stick og Face Trace Contour Stick. 

Blend produktet jævnt i opadgående og udadgående bevægelser for at opnå det mest naturlige resultat.

Rengør forsigtigt børsten med mild sæbe – vi bruger vores shampoobar - og vand.

Sidst sete produkter