
Da jeg var gravid, var denne lille hudplejeserie fra engelske Balm Balm min absolutte favoritserie, og det er stadig min yndlingsserie, hvis du søger helt enkel, økologisk 'no fuss' hudpleje, der virker. Samtidig bringer den tankerne hen på din bedstemors hudplejeritualer, hvad der i mine øjne er et ekstra plus.
Serien består af kokosolie, Balm Balm Coconut Cleanser, som du renser huden med. Massér den blot ind i huden og fjern med den fine økologiske musselinsklud, som også hører til serien. Jeg fugter dem med varmt vand.
Følg efter med plejeproduktet, Balm Balm Rosehip Serum, med hybenkerneolie, der er gået hen og blevet en kæmpetrend, ikke mindst i England, hvor Balm Balm kommer fra. Det gjorde det, efter den australske Victoria's Secret-topmodel Miranda Kerr afslørede, at hun altid bruger det om natten. Hun er berømt for sin fantastiske glød.
I serien finder du også den fine ansigtsmaske, Balm Balm Hibiscus Face Mask, hvor du selv blander et par skefulde af maskepulveret med vand og bruger det på huden. Det består af pulveriseret brune ris, hibiscus og essentiel olie fra rosengeranium. Masken renser og exfolierer huden, og efterlader den glat og blød.
Og sidst, men absolut ikke mindst, er der denne nye Beauty Balm, der er absolut uundværlig i skønhedsapoteket. Den kan bruges som rensebalm, til tørre pletter, til insektbid, til neglebånd, til kroppen og som natmaske. Du kan sågar bruge den som highlight på kinderne. Jeg elsker selv at bruge den som rensebalm i efteråret og vinteren, hvor huden kan have brug for en ekstra kærlig hånd. Den efterlader huden blød og næret, og du fjerner let med en musselinsklud eller vaskeklud opvredet i vand.
Voila. Det er det. Oven i købet er serien absolut rimelig i pris.
Balm Balms Beauty Balm er et såkaldt multiprodukt, der kan bruges alle steder, din hud føles tør (neglebånd, læber, albuer, hænder). I ansigtet kan den bruges på følgende to måder:
1. Til at rense og exfoliere huden. Massér Beauty Balm ind i huden og fjern med Balm Balms økologiske muslinsklud, der blidt exfolierer huden og giver glød
2. Som et intensivt fugtboost til huden. Massér blot Beauty Balmen ind i ansigtet (jo længere tid, jo bedre for din cirkulation og glød) for at berolige huden og give masser af pleje
Vi anbefaler altid at du opbevarer dine produkter uden for direkte sollys og ved stuetemperatur. Du skal naturligvis have dine yndlingssager med i tasken, men skænk det blot en tanke, inden du sætter makeuppungen i den solfulde vindueskarm.
Helianthus annuus (sunflower) seed oil, butyrospermum parkii (shea butter), rosa canina (rosehip) seed oil, borago officinalis (borage) oil, Cera alba (beeswax), simmondsia hinensis (jojoba) seed oil, calendula officinalis flower extract, lavendula angustifolia (lavender) oil, rosmarinus officinalis (rosemary) oil, boswelia neglecta (frankincense) oil, melaleuca alternifolia (tea tree) oil, pelargonium graveolens (rose geranium) oil, salvia sclarea (clary sage) oil, citronellol*, geraniol*, linalool*, camphor*, limonene* * Forekommer naturligt i essentielle olier.
100 % økologisk
Cruelty free