Kure Bazaar Paris

French Rose

125 kr.

Lad os lige slå det fast med det samme. Der findes ikke sunde neglelakker, men der findes neglelakker, der er langt sundere end andre. Her har Kure Bazaar sat standarden med en dramatisk reduktion i brugen af kemikalier. I stedet stammer 85% af ingredienserne fra naturen, og de inkluderer træmasse, hvede, bomuld, kartofler og majs. Jo, du læste rigtigt. Og de er supercool.

Kure Bazaar er skabt af topmodellen Kartika i samarbejde med branchekenderen Christian David, der blandt meget andet har arbejdet for Dior. Kure Bazaar har slået sig gevaldigt fast med blandt andet Nail Suites på Park Hyatt Paris og med en populær neglebar hos Bon Marché.

French Rose tilhører den nye Rose Nude Collection med smukke, lyse rosa nuancer. Rosa og lyse pink toner er tidens helt store farver inden for alt lige fra silketoppe og blushes til neglelak. French Rose er næsten transparent og giver et fint og helt naturligt look med et lille twist af rosa.

Kure Bazaar er 10-free, dvs. uden toluene, formaldehyd, dibutyl phthalate, syntetisk kamfer samt de øvrige værste neglelak-nasties.

Sidst sete produkter