Kure Bazaar Paris

Love

125 kr.

Lad os lige slå det fast med det samme. Der findes ikke sunde neglelakker, men der findes neglelakker, der er langt sundere end andre. Her har Kure Bazaar sat standarden med en dramatisk reduktion i brugen af kemikalier. I stedet stammer 85% af ingredienserne fra naturen, og de inkluderer træmasse, hvede, bomuld, kartofler og majs. Jo, du læste rigtigt. Og de er supercool.

Kure Bazaar er skabt af topmodellen Kartika i samarbejde med branchekenderen Christian David, der blandt meget andet har arbejdet for Dior. Kure Bazaar har slået sig gevaldigt fast med blandt andet Nail Suites på Park Hyatt Paris og med en populær neglebar hos stormagasinet Le Bon Marché.

Er der én farve, der er typisk parisisk, så er det rød. Og de franske kvinder vil gerne have flere røde at vælge imellem, når de får manicure. Denne helt nye røde er mere sprudlende og 'joie de vivre' end den klassiske røde Stiletto. Den kommer i selskab med Rose Punk - en mere fuchsia, der også fås herinde. Faktisk er der nogle, der bruger begge samtidig - på forskellige fingre. 

Kure Bazaar er 10-free, dvs. uden toluene, formaldehyd, dibutyl phthalate, syntetisk kamfer og de øvrige værste neglelak-nasties.

Sidst sete produkter