I LOVE BEAUTY

I Love My Garden Eau de Parfum

50 ml  -  600 kr.

Vælg variant:

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Bestil nu, vi sender pakken i morgen

Vi har lanceret vores egen parfume. Jo, den er god nok.

For os er den helt særlig. For man kan jo ikke ligge midt i Kongens Have i København, med de smukkeste træer og blomster overhovedet, og så ikke lade sig inspirere. Parfumører har ladet sig inspirere af haver i århundreder, men få har haft en oase midt i byen at lege med som vi har.

Og parfumen er netop essensen af Kongens Have med noter, du finder rundt omkring i haven. Der er klassiske parfumenoter som roser (selvfølgelig), lavendel og liljer, men der er også æbler fra æbletræerne, noter fra fyrretræerne og duften af våde kviste, når det lige har regnet.

Og så er der de lidt mere usædvanlige noter fra Kongens Køkkenhave, som du måske kender. Kongens Have var oprindeligt Christian IVs private lysthave, der supplerede hoffet med blomster, frugter og grøntsager. Kongens Køkkenhave, som du finder midt i haven, er en hyldest til det, og fra den har vi taget enebær, mynte, selleri og agurk blandt andet.

Det kan være svært at forestille sig, hvordan den dufter. Men jeg kan sige så meget, at den ikke dufter som noget andet, jeg er stødt på i parfumeverdenen. Og at alle, uden undtagelse, der har duftet til den, har spurgt, hvor man kan få fat i den henne.

Den kommer i fin æske med vores eget blomsterprint, som dygtige Helene Blanche har håndtegnet til os med udgangspunkt i Kongens Have. 

Parfumen sprayes på pulspunkter som håndled, ved ørene og hvor du ellers ønsker duft. I Frankrig inkluderer det dekolletéen, mens det i Italien er alle de steder, du gerne vil kysses. 

Vi anbefaler altid at du opbevarer dine produkter uden for direkte sollys og ved stuetemperatur. Du skal naturligvis have dine yndlingssager med i tasken, men skænk det blot en tanke, inden du sætter makeuppungen i den solfulde vindueskarm.

Alcohol, aqua, perfume “wunderrose”, diethyl phthalate, d-limonene, citronellol, linalool, gernaniol.

Anmeldelser

Baseret på 3 anmeldelser Skriv en anmeldelse

Sidst sete produkter