David Mallett

Volume Powder

7.5 gram  -  295 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Afsendes i dag hvis bestilt inden 15:00

Har du, som jeg, prøvet et hav af hårpuddere og tørshampooer, der tynger håret og gør det tørt og pudret at røre ved, så læs videre her. Denne er nemlig nået igennem mit nåleøje og kommet med i min lille trio af yndlingshårprodukter fra hårguru David Mallett, der - trods sit arbejde med berømtheder som Kate Winslet, Penelope Cruz og Diane Kruger - mener at hår skal være smukt i den virkelige verden. 

Det bliver det med dette hårpudder, der er baseret på bambus, der gør det nærmest vægtløst og samtidig giver struktur, fylde, elasticitet og løft. Duften er også grøn, nemlig en diskret duft af grøn te. 

Det bedste er næsten emballagen, der er perfekt i tasken og med en lille pumpe, der giver dig præcis den mængde, du har brug for med blot et enkelt tryk. 

Fik jeg sagt, at hårpudderet også er eminent i fugtigt vejr, hvor håret har tendens til at falde sammen eller sågar klaske? Det er bambussen, der sikrer det også. 

 

Om David Mallett

Don't leave Paris without it. We repeat, do not leave Paris without it.

Sådan skrev Vogue om hårguru David Malletts absolut afhængighedsskabende hårserum, som hænger i lokkerne på berømtheder som Kate Winslet, Penelope Cruz og Diane Kruger. Også Naomi Campbell, Demi More og fransk Vogues Emanuelle Alt ynder at lægge deres lokker i Malletts hænder, og det gør de gerne i hans fantastiske salon i Paris, der ligger i Rue Notre-Dame des Victories, i en 400 kvadratmeter stor gammel pariserlejlighed fra det 17. århundrede med moderne design, antikviteter og kuriøsiteter i en skøn blanding. 

Mest berømt er hans hårserum, som jeg har brugt siden 2013, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med det, og du behøver faktisk ikke at tage helt til Paris for at få håret i det. Jeg har nemlig gjort plads til det her på mine hylder.

Mallett var gennem 27 forskellige formularer, før han fandt den rette, der trænger let og hurtigt ind i håret uden at efterlade hverken en hinde eller følelse af produkt. Alligevel giver det volumen og glans. Serummet er baseret på olie fra macadamia-nødder, en olie, som han også anbefaler at massere i hovedbunden, hvis den er tør.

Volume Powder bruges i tørt hår. Løft håret og tryk en enkelt gang på forstøveren, så hårpudderet fordeles fint i håret. Det kan både bruges i længderne og i hårrødderne. Sæt derefter håret som du ønsker det. 

Aqua (Water), Silica Silylate, Methyl Methacrylate Crosspolymer, Bambusa Vulgaris Shoot Extract, Sodium Benzoate, Parfum (Fragrance), Glycerin, Citric Acid.

Sidst sete produkter