Jeg har fået en lille udfordring. Der er nemlig kommet de fineste nye varianter af Henné Organics økologiske lipscrubs, og det gør det svært at vælge. Jeg har elsket Rose Diamonds med, ja rose, men har nu fået et crush på denne nye Nordic Berries med bær fra de svenske skove, som Henné er meget inspireret af. Det er ren slik på læberne.
Siden jeg første gang, for mange år siden, da jeg var skønhedsredaktør på Eurowoman, opdagede, hvad en lipscrub kan gøre for dine læber, har de haft en fast plads på mine badeværelseshylder. Nu har de også en fast plads på hylderne herinde, for jeg ved, at rigtig mange af jer kan få glæde af det også. Ikke mindst når det handler om tørre vinterlæber.
Henné Organics er det fineste lille mærke med udelukkende økologiske, certificerede læbeprodukter. Og deres fine lille lipscrub er samtidig den mest luksuriøse af slagsen, jeg har prøvet. Den består af økologiske sukkerkrystaller, jojobaolie, sheasmør og essentielle olier, og det skrubber du forsigtigt alt det tørre fra dine læber væk med. Følg op med mærkets Luxury Lip Balm - gerne et tykt lag om natten de første par dage, så dine læber kan komme tilbage i form - og du kan vinke farvel til tørre, sprukne læber.
Og så kommer din læbestift jo også til at både sidde og holde langt bedre.
Den fine Lip Exfoliator fås i Rose Diamonds (rosensmag), Nordic Berries (smag af nordiske bær) og Lavender Mint (pebermynte og lavendel), der er perfekt til brug inden du skal sove.
Påfør en lille mængde på fugtige læber og massér i runde bevægelser, så de døde hudceller forsigtig løsnes. Fjern produktet med varmt vand. Vores økologiske muslinklude kan også anbefales. Brug den et par gange om ugen efterfulgt af en plejende Lip Balm eller Lip Mask.
Organic sucrose (sugar) organic cocos nucifera (coconut) oil, orgabic cera alba (beeswax), organic simmondsia chinensis (jojaba) seed oil, organic rubus idaeus (rasberry) fruit seed, organic butyrospermum parkii (shea butter) fruit, organic berry flavors, organic vanilla flavor, organic vaccinitum corymbosum(blueberry) fruit seed, tocopherol (vitamin e).
Cruelty free
95,5% økologiske ingredienser
Naturlige ingredienser
Uden GMO