Don't leave Paris without it. We repeat, do not leave Paris without it.
Sådan skrev Vogue om hårguru David Malletts absolut afhængighedsskabende hårserum, som hænger i lokkerne på berømtheder som Kate Winslet, Penelope Cruz og Diana Kruger. Også Naomi Campbell, Demi More og fransk Vogues Emanuelle Alt ynder at lægge deres lokker i Malletts hænder, og det gør de gerne i hans fantastiske salon i Paris, der ligger i Rue Notre-Dame des Victories, i en 400 kvadratmeter stor gammel pariserlejlighed fra det 17. århundrede med moderne design, antikviteter og kuriøsiteter i en skøn blanding.
Jeg har brugt hårserummet siden 2013, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med det, og du behøver faktisk ikke at tage helt til Paris for at få håret i det. Jeg har nemlig gjort plads til det her på mine hylder.
Mallett var gennem 27 forskellige formularer, før han fandt den rette, der trænger let og hurtigt ind i håret uden at efterlade hverken en hinde eller følelse af produkt. Alligevel giver det volumen og glans. Serummet er baseret på olie fra macadamia-nødder, en olie, som han også anbefaler at massere i hovedbunden, hvis den er tør.
Hvordan man bedst bruger hans hårserum?
”Kom 2-3 pump af mit serum i hånden eller direkte på hårene af din naturbørste. Bøj hovedet forover, og børst hår og hovedbund. Resultatet er utroligt! Eller brug i stedet fingrene, et af de mest dyrebare værktøjer, som Moder Natur har givet os.”
Selv bruger jeg ikke mere end et enkelt pump til mine skandinaviske lokker, og det er alt rigeligt. Og så holder flasken i rigtig lang tid.
Bemærk: Hårserummet indeholder en let silikoneformel som er såkaldt non-buildable, dvs. at den let vaskes ud af håret og ikke sætter sig i hverken hår, hovedbund eller miljø.
Kom 2-3 pump serum i hånden eller direkte på hårene af din naturbørste. Bøj hovedet forover, og børst hår og hovedbund. Det giver det smukkeste hår. Eller brug i stedet fingrene til at massere serummet ind og løfte op i håret. Hårserummet er også eminent til at friske håret op og springe en hårvask over.
Vi anbefaler altid at du opbevarer dine produkter uden for direkte sollys og ved stuetemperatur. Du skal naturligvis have dine yndlingssager med i tasken, men skænk det blot en tanke, inden du sætter makeuppungen i den solfulde vindueskarm.
Cyclopentasiloxane, cyclohexasiloxane, dimethiconol, macadamia ternifolia seed oil, diethylhexyl succinate, parfum (fragrance), BHT