Heart soothing, kalder Bodha selv denne special edition incense og så var vi solgt. Der er nemlig ingen som Bodha, der kan skabe stemninger med deres dufte, og Tenderness kommer netop til vinter- og julesæsonen, hvor vi alle har brug for bløde hjerter og tryghed.
Det er den fineste velkomst, når du har gæster, og den fineste gave til én, du holder af.
Tenderness dufter af bulgarsk rose, geranium og shiso-blade; en plante i familie med mynte. Sammensætningen er både træagtig, blid og blomstret. Røgelsespindene er lavet i Japans eneste kvindeejede røgelsesfirma og indeholder ekstrakt fra den særlige bulgarske rose, som anses som den fineste rosenduft, der findes.
Tenderness er en del af Bodhas kollektion af helt særlig røgelse, der har vundet adskillige prestigefulde awards. Udover at have de mest fantastiske dufte, der fylder rummet uden at overtage det, så er de 'smokeless', altså røgfri, og det gør hele forskellen, hvis du spørger os.
Om Bodha
A meditative scent studio in L.A.
Sådan beskriver Bodha sig selv, og alt omkring mærket udstråler netop dette. Fra duftene, der stammer fra Bodhas egen have, til emballagen, der er en fryd for øjet. Bodha er da også en virkelig personlig sag. Bag mærket står det kreative ægtepar Emily L'Ami og Fred L'Ami, hvor hun er parfumøren bag duftene og han er designer og art director (i øvrigt også på et af vores andre yndlingsmærker Activist Manuka).
Missionen har fra start været at skabe dufte, der skaber forbindelser og ro. Med andre ord terapeutiske dufte smukt pakket ind i bløde, matte nuancer og stilren emballage, der beroliger ikke kun sindet, men også øjet.
Bodha scents calm even the most active minds har Vogue skrevet og det passer virkelig - hvad end der er tale om de beroligende øjenpuder, de unikke parfumeolier eller røgelsen, der har sat en helt nye standarder for, hvad produkter i den kategori kan.
Tænd en røgelsespind og pust flammen ud. Sæt røgelsen i røgelsesholderen og lad duften brede sig.



