Walden

A Different Drummer Perfume Oil

10 ml  -  240 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Afsendes i dag hvis bestilt inden 15:00

A Different Drummer er citruspræget, frisk og sød med noter af bergamot, peber, cedertræ, amber, amyris, sandeltræ og en bund af tonkabønne.

Parfumeolierne fra Walden er 100% naturlige og håndlavede med kun de fineste absolutes og essentielle olier, og ligger på alle måder fjernt fra tidens ofte både hurtige og masseproducerede dufte. Når du bruger parfume i olieform, udvikler duftene sig naturligt på huden og blander sig med din egen kemi. Derfor får de et mere personligt udtryk, og bliver aldrig tunge eller overdøvende.

De ti forskellige dufte kan også blandes på kryds og tværs, så du får din helt egen personlige duft. Oliebaserede parfumer blander sig nemlig nemmere og mere organisk end traditionelle parfumer.

Inspirationen til duftene fra Walden – og ikke mindst de poetiske navne – er fundet i filosof og forfatter Henry Davids Thoreaus hovedværk Walden – Livet i skovene. I 1845 flyttede Thoreau ind i et hus han selv havde bygget, på bredden af skovsøen Walden Pond i Concord Massachusetts. Her skrev han bogen, som handler om naturen og menneskets forhold til den.

Bogen er en klassiker og er kaldt for verdens bedste selvhjælpsbog. Selv om den er 200 år gammel og med et sprog derefter, er den meget aktuel lige nu med sine lige dele meditation og håndbog i at leve enkelt i harmoni med naturen. Og hvorfor ikke få en lille snert af disse smukke tanker med når du ifører dig din duft?

 

Denne parfumeolie indeholder 10 ml.

Parfumeolien rulles på pulspunkter som håndled, hals, ved ørene og hvor du ellers ønsker duft. I Frankrig inkluderer det dekolletéen, mens det i Italien er alle de steder, du gerne vil kysses.

Caprylic/capric triglyceride, Cedrus Atlantica Wood Oil, Piper Nigrum Seed Oil, Citrus Aurantium Bergamia Peel Oil, Amyris Balsamifera Bark Oil, Pogostemon Cablin Leaf Oil, Nicotiana Tabacum Leaf Oil, Dipteryx Odorata Seed Oil, Vanilla Planifolia Fruit Oil, *d-Limonene, *Linalol, *Eugenol

Anmeldelser

Baseret på 1 anmeldelse Skriv en anmeldelse

Sidst sete produkter