
Jo, det betyder noget, hvilken makeupbørste, du vælger. Det betyder noget for din hud, for miljøet og ikke mindst for resultatet.
Bruger du fast pudder og bronzers, så gør dig selv den tjeneste, at investere i den fine Powder Brush, som er skabt særligt til dette formål. Børsten er blød og hårene er vinklede, så du får den perfekte - naturlige - dækning.
Kjær Weis' makeupbørster er veganske, dermatologisk testet, allergivenlige og kan bruges af selv de mest sarte.
Om Kjær Weis
Det er ingen hemmelighed, at jeg har en særlig forkærlighed for den økologiske makeuplinje fra den danske makeupartist Kirsten Kjær Weis, der har arbejdet med alle lige fra Harper’s Bazaar og Angelina Jolie til P J Harvey. Gwyneth Paltrow er også stor fan af hendes makeupprodukter.
Jeg har kendt - og arbejdet med - Kirsten lige siden jeg var skønhedsredaktør på magasinet Eurowoman og har altid været fan af hendes særlige evne til at skabe det dér naturligt smukke look som de fleste af os gerne vil have.
Og ja, jeg har skrevet utallige linjer om min yndlings-cremeblush Sun Touched og jeg gør det gerne her også. For uanset årstid og hudtype leverer den altid dér smukke solglød, som havde du siddet i solen ved Rivieraen og nydt et glas rosé.
Den finder du selvfølgelig også herinde i shoppen.