Westman Atelier

Baby Cheeks Blush Stick Petite Trio

455 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Bestil nu, vi sender pakken mandag

Oprindeligt var denne ikke en del af Holiday-sortimentet. Den kom lidt ind fra højre, men tro os, det tog os kun et øjeblik at bestille alt, hvad vi overhovedet kunne få hjem af den. 

Få ting kan nemlig, som Westman Ateliers petite sticks få os og jer op af stolene, og denne bliver ingen undtagelse. 

Oven i købet indeholder den en blushfarve som rigtig mange af jer har efterspurgt meget længe. 

For i Westman Ateliers Holiday Kit Baby Cheeks Blush Stick Petite Trio, der som navnet afslører indeholder tre blushes, får du ikke bare bestselleren Petal og den smukke Poppet. Trioen indeholder også Mimi, som ellers kun fås direkte hos Westman Atelier.

Hver især er de tre petite blushes iklædt deres egen farve på etuiet - pudder, rosa og grøn - og er alle i taskevenlige størrelser, så du kan opfriske din makeup på farten eller under festen.

Baby Cheeks har en konsistens, der er så cremet og fin, at den blender let ind og skaber smuk, naturlig farve i kinderne. Lidt som havde du lige været til yoga eller løbet en tur. Gucci Westmans inspiration til Baby Cheeks var netop også datterens friske, sunde æblekinder.

Du kan påføre blushen direkte fra sticken og blende med fingrene, eller bruge den sammen med Baby Blender Brush. Kom flere lag på for at få en mere intens farve.

Hold dig heller ikke tilbage for at blande de tre forskellige farver for at ramme lige dén nuance, du drømmer om. Det gør Gucci Westman ofte selv.

Fik vi sagt, at Baby Cheeks også kan bruges på læber og øjne?

Påfør direkte fra sticken og blend med fingrene, eller brug den sammen med Baby Blender Brush. Kom flere lag på for en mere intens farve, eller bland forskellige farver for at ramme lige dén nuance, du drømmer om. Baby Cheeks kan også bruges på læber og øjne.

Sidst sete produkter