Drømmer du om at få lov til at prøve kræfter med skønhedsverdenen og om masser af spændende udfordringer og ny viden i et lille og yderst dedikeret team? Så er du måske vores næste praktikant.

Om praktikpladsen

Hos I LOVE BEAUTY leder vi efter en selvstændig, kreativ og engageret studerende til et praktikforløb på 3-6 måneder. Her får du lov til at afprøve kræfter med masser af forskellige opgaver i vores fine skønhedsunivers - på tværs af kontor, webshop og skønhedspavillon.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Assistere på e-commerce, marketing og events
  • Hjælpe med webshopordrer og varemodtagelser
  • Presseovervågning og -udsendelser
  • Planlægning og afvikling af events
  • Vedligeholdelse af kontor
  • Mødeforberedelser
  • Ad hoc opgaver

Oversigten er ikke fyldestgørende. Du vil derfor opleve, at du selv har stor mulighed for at præge dine arbejdsopgaver ligesom vores behov kan være omskiftelige. 

Hvem søger vi?

Du er måske studerende på en videregående uddannelse indenfor kommunikation, markedsføring eller design, og du drømmer om at arbejde fagligt og hands-on i en spændende virksomhed i vækst. Du er selvstændig og har en get things done-attitude.

Hvis du har erfaring fra skønhedsbrancen, butik eller arbejdet på en webshop, er det et plus, men absolut ikke et krav.

Mest af alt søger vi en, der ønsker at engagere og dygtiggøre sig og ikke er bange for at tage fat. Vi er et lille team, og det er vigtigt for os med god energi. Udadvendthed og højt humør er noget vi tillægger stor værdi.

Vi forventer derudover at du…

  • Kan arbejde selvstændigt og er ikke bange for at tage ansvar og at tage fat
  • Har evne til at bevare overblikket op til deadlines og motiveres af mange skiftende opgaver
  • Er serviceminded og værdsætter god kundekontakt

Om os:

I LOVE BEAUTY-universet blev lanceret i maj 2009 af Charlotte Torpegaard, der har arbejdet i skønhedsbranchen i over 25 år som en af Danmarks førende skønhedseksperter, kendt blandt andet fra Go’morgen Danmark, for sine bestseller-skønhedsbøger og ikke mindst for den populære skønhedsblog af samme navn. 

Hos I LOVE BEAUTY kan du shoppe Charlottes personlige skønhedsfavoritter. Alt er nøje udvalgt og en del af hendes egne badeværelseshylder.

Det praktiske:

Arbejdstid: 37 timer ugentligt (ml. 9-17)
Arbejdssted: København K

Ansøgningen samt CV, foto og eventuelle spørgsmål kan sendes til louise@ilovebeauty.dk.