Har du lyst til og interesse i at arbejde med det bedste indenfor clean beauty – og brænder du for at holde styr på lager, logistik og gode leverandørrelationer?

Vi søger en medarbejder, som bliver ansvarlig for indkøb hos vores skønhedsbrands til både butik og webshop samt professionel håndtering af lager og logistik. Med andre ord skal du sørge for at vi altid har alle produkter på lager og de friskeste varer på hylderne – og at vi bevarer det gode partnerskab med de mange danske og internationale skønhedsmærker, vi samarbejder med.

Vi tilbyder et job med stor selvstændighed, frihed og egne ansvarsområder i et lille team. Da stillingen er nyoprettet, vil der være rig mulighed for selv at skabe rutiner og arbejdsgange for dit område.

Dine opgaver vil være:

  • Daglig korrespondance med og pleje af leverandører samt OOS-overvågning
  • Lagerhåndtering, herunder bestilling og modtagelse af nye varer
  • Konstant overblik, inklusiv halvårlig lagerstatus og batch-stikprøver, så vi er sikre på altid at have de friskeste varer på hylderne
  • Forecast-analyse baseret på salg
  • Optimering af lager, logistik, fragtpriser, forhandleraftaler samt generelle processer omkring rollen
  • Samarbejde med marketing omkring kampagner og nye produktlanceringer
  • Håndtering af egenproduktioner i forhold til priser, leverandører, leveringsdatoer, opfølgning
  • Overvågning af nye relevante brands

Vi håber på at finde en kollega, der:

  • Prioriterer en struktureret og detaljeorienteret arbejdsdag
  • Har en meget god forståelse af systemer og IT (Shopify, Shipmondo mv.)
  • Er engageret og kan arbejde selvstændigt
  • Tillægger gode relationer stor værdi, internt som eksternt
  • Har erfaring fra en lignende stilling (minimum 2 år)
  • Måske har erfaring fra skønhedsbranchen - det er et plus, men ikke et must

Arbejdstid: 30-37 timer ugentligt (ml. 9-17).
Arbejdssted: København K
Startdato: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: 1. december 2021. Ansøgninger behandles løbende, ligesom vi løbende afholder samtaler.

Ansøgningen samt CV og eventuelle spørgsmål kan sendes til Charlotte Torpegaard på job@ilovebeauty.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.