Vi elsker at skønhedspavillonen er lille og personlig, så alle får den bedste oplevelse hos os. Og vi har altid levet efter devisen at hvor der er hjerterum er der husrum. Lige nu har det – husrummet - jo desværre sine naturlige begrænsninger for skønhedspavillonen er lille og afstanden skal være stor.

Hjerterummet er der dog stadig masser af og derfor passer vi så godt på både vores kunder og os selv som overhovedet muligt. Vi spritter som gale, både på hænder og flader, men selvfølgelig kun med godkendt og velduftende håndsprit, der samtidig respekterer dine hænder og gør dette lille nødvendige ritual til en god oplevelse.

Vi hjælper også meget gerne, hvis der er produkter du gerne vil prøve, opleve eller dufte til, så vi sikrer at det kun er os, der rører ved testere og produkter på hylderne. På den måde passer vi bedst muligt på hinanden.

Vi tillader max. 1 kunde ad gangen i pavillonen. Det kan betyde at der indimellem er kø udenfor. Heldigvis er det (som regel) dejligt vejr og Kongens Have i solskin er ikke den værste udsigt, hvis der skulle være en smule ventetid.

Husk også at vores onlineshop er åben 24/7, hvor du kan læse om alle vores produkter i ro og mag hjemme i sofaen, hvis du foretrækker det. Vi sender altid samme dag, hvis du bestiller inden klokken 15.00 på hverdage og vi sidder klar på chatten, hvis du har behov for hjælp undervejs. 

Spørg endelig hvis noget er uklart og sig til hvis du har brug for ekstra afstand.

 

De bedste hilsner
I LOVE BEAUTY