Vi søger en dygtig, vidende og dedikeret butiksansvarlig til vores unikke skønhedsunivers i Kongens Have. Der er tale om en 30-37 timers stilling. Jobbet vil være en spændende blanding af butiks- og onlinekundehåndtering.

Vi forventer at du:

  • Er god til salg, service og kundebetjening
  • Elsker vores univers og har samme tilgang til skønhed som os
  • Er fleksibel med arbejdsopgaver for hos os kan der hurtigt komme nye ting på skønhedsbordet
  • Kan arbejde minimum 2 lørdage om måneden fra klokken 11.00-15.00

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i at:

  • Betjene kunder i butikken, vejlede og formidle vores produkter og skønhedsfilosofi
  • Være ansvarlig for vores online kundekonsultationer samt VIP Online Customer Service
  • Sørge for at butikken altid fremstår velduftende, pæn og ren
  • Stå for opfyldning og lagerstyring
  • Hvis du har flair for det, dekorering og styling af butikken

Vi kan tilbyde dig:

  • En hverdag med søde kunder såvel som kolleger
  • En yderst velduftende og charmerende arbejdsplads med sprossede vinduer, lige ud til Kongens Have
  • Selvstændigt arbejde, hvor der er masser af muligheder
  • At blive en del af vores fine I Love Beauty team, hvor alle er passionerede omkring service og skønhed, og hvor gode ideér altid er velkomne
  • Løn efter kvalifikationer

Vores åbningstider i skønhedspavillonen er hverdage klokken 11.00-17.30 samt lørdag fra klokken 11.00-15.00. Dine arbejdstider vil derfor hovedsageligt ligge indenfor dette tidsrum. Dog kan onlinekonsultationer ligge på andre tidspunkter efter behov.

Om I Love Beauty

Charlotte Torpegaard stiftede I LOVE BEAUTY universet i 2009. Udover den fysiske butik i Kronprinsessegade 23 dækker vi over en yderst populær onlineshop med alle Charlottes personlige skønhedsfavoritter.

Charlotte har arbejdet i skønhedsbranchen i over 25 år som en af Danmarks førende skønhedseksperter, kendt blandt andet fra Go’morgen Danmark, skønhedsbestselleren ’Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke’ og ikke mindst den populære skønhedsblog ilovebeauty.dk.

Charlotte er også forfatter til skønhedsbogen 'Yummy Mummy' til gravide og nybagte mødre - og til kvinder, der går op i, hvad der er i deres skønhedsprodukter.

Det praktiske:

    Arbejdstid: 30-37 timer om ugen.
    Startdato: Efterår 2021
    Arbejdssted: Kronprinsessegade, København K

    Ansøgninger behandles løbende, ligesom vi løbende afholder samtaler.

    Har du et stort skønhedshjerte og lyst til at arbejde i et æstetisk og nørdet skønhedsunivers, så send os endelig en ansøgning samt CV og billede til Katrine Storgaard Ankersø på katrine@ilovebeauty.dk.

     

    Vi glæder os til at høre fra dig.

    I LOVE BEAUTY