Så må du åbne den første pakke i adventsboksen

Jaaa, endelig blev det 1. søndag i advent og du må åbne den første gave i adventsboksen (for du har vel ikke allerede kastet dig over hele boksen det øjeblik den landede på din matrikel, vel).

Det er årets højdepunkt i en hektisk tid og har du det blot en smule som os, så kender du alt til en julemåned, der starter med gode intentioner og ender i hast med alt, hvad dertil hører af gaveindkøb, planlægning, juleklip, småkagebagning, arbejdspres og tid, der løber alt for hurtigt. I år er tiden for mange af os ekstra sårbar og stressende. 

Det er her adventsboksen kommer ind.

Den handler selvfølgelig om skønhedsprodukter, men allermest handler det om at forære sig selv en lille rolig stund for at finde balancen – på den virkelig behagelige måde. Tænk duft, smag, varme, blødhed, glød, ro og velvære.

Først og fremmest skal du finde et sted, du kan lide at være, om det er badeværelset, stuen, dit soveværelse eller et helt fjerde sted, hvor der er ro, fred, varme og plads til at tage en halv time ud. Derefter skal du blot klikke på den særlige adventsplayliste her nedenfor, så du kommer i rette stemning. 

Og så hjælper videoen dig godt i gang herfra. Du kan også tilgå videoen direkte via youtube på vores kanal lige her.

Rigtig god fornøjelse. 

Spilleliste til 1. adventssøndag

Sæt telefonen på lydløs, sæt Me Time-skiltet på døren og afspil vores fine spilleliste, som vi har fået lavet specielt til adventsboksen. Klik dig direkte ind her nedenfor eller find os på Spotify under I LOVE BEAUTY 1. adventssøndag