Det er lykkedes os at få fingre i en særlig glitrende juleversion af Kure Bazaars professionelle neglefil. Denne gang i sølvglitter.
Det er ingen hemmelighed, at Kure Bazaars neglefile er i høj kurs. Det er dem, de bruger på deres neglebar i Paris, hvor pariserinderne sidder i kø til deres manicurer, der udover de smukke, veganske og naturlige lakker inkluderer en økologisk håndmaske, som masseres ind i hænderne og mens den virker, ordner de dine negle og filer dem med den særlige neglefil.
Den filer hverken for meget eller for lidt og den er, hånden på hjertet, en af de bedste, vi har prøvet.
Indimellem er vi heldige at få fingre i dem. Og lige nu er det oven i købet i den helt særlige Glitter Edition, som du også kan vælge enten i Gold eller Rose (pink) Edition.
Tøv ikke for længe, vi har dem kun i begrænset antal.
Lad os lige slå det fast med det samme. Der findes ikke sunde neglelakker, men der findes neglelakker, der er langt sundere end andre. Her har Kure Bazaar sat standarden med en dramatisk reduktion i brugen af kemikalier. I stedet stammer 90% af ingredienserne fra naturen, og de inkluderer træmasse, hvede, bomuld, kartofler og majs. Jo, du læste rigtigt. Og de er supercool.
Kure Bazaar er skabt af topmodellen Kartika i samarbejde med branchekenderen Christian David, der blandt meget andet har arbejdet for Dior. Kure Bazaar har slået sig gevaldigt fast med blandt andet Nail Suites på Park Hyatt Paris og med en populær neglebar hos Bon Marché.
Kure Bazaar er 10-free, dvs. uden toluene, formaldehyd, dibutyl phthalate, syntetisk kamfer samt de øvrige værste neglelak-nasties.
Brug filen til at forme neglen efter ønske. Husk at du bør file i én retning og undgå at køre frem og tilbage; på den måde passer du bedst muligt på dine negle.