Cashew & Matcha er målrettet energien omkring kærlighed og glæde. Den indeholder cashewnøddesmør og den velkendte grønne matcha, overtrukket med rå, mørk 75% chokolade. Cremet, med den dybe, grønne matchasmag - og meget fin farve.
Og ikke et ondt ord om traditionelle chokolader - dem elsker vi også - men disse kan noget helt andet. Fyldet er lavet med forskelligt nøddesmør - hasselnød, peanut, mandel eller sesam - tilsat en særlig smag og overtrukket med mørk chokolade 75%.
Og så er de sødet med dadel. Det gør oplevelsen mere intens og utrolig tilfredsstillende. Helt perfekt som et lille boost om eftermiddagen eller til aftenkaffen, da de ikke får blodsukkeret til at skyde i vejret, men blot giver en behagelig mæthed.
De rå chokolader fra Cosmic Dealer er sammensat med kroppens energiniveauer for øje og ud fra ayurvediske principper. Den ayurvediske tradition bygger på idéen om energicentre og hvordan man bedst skaber flow i kroppen blandt andet ved hjælp af yoga, meditation, massage eller indtagelse af forskellige urter.
Eller du kan læne dig tilbage og nyde et stykke chokolade, der er skabt specifikt til at nære din energi og øge din vitalitet.
Men du behøver selvfølgelig på ingen måde at gå op i den slags for at nyde disse fine chokolader. Du kan også bare vælge efter nysgerrighed eller dine yndlingssmage.
Vi har i al fald ikke smagt mage; chokoladerne er både luksuriøse, velsmagende og mættende, og spækket med gode ingredienser.
Chokoladerne fås i 6 varianter og er pakket i den fineste gaveæske. Du får 4 stykker i hver æske, der også indeholder et smukt lille intention card, hvor du kan skrive dagens intention.
Velbekomme.
Cashew nut puree, 75% Dark raw chocolate (cacao beans, dates), Raw cocoa butter, Cashew nuts, Matcha tea