Den blev lanceret backstage under modeugen i Paris, hvor samtlige af Stella McCartneys modeller fik hænderne masseret i den nye Super Créme Matcha inden de gik på podiet. De fik også Bubble Vvee på neglene for er der noget, Stella McCartney går op i, er det rene, smukke skønhedsprodukter.
La Super Créme Matcha Karité er den fineste limited edition håndcreme i Kure Bazaars Spring Collection. Med økologisk sheasmør og økologiske olier fra tamanu, mandel, hasselnød, hørfrø, sesam og jojoba. Den indeholder vitamin E - og matcha selvfølgelig.
For matcha er ikke kun tidens mest omtalte og hypede drik. Det er også en yndet skønhedsingrediens, der både fugter, nærer og beskytter dine hænder.
Hav den med i tasken og brug den flittigt, hver gang du vasker hænder.
Om Kure Bazaar
Lad os lige slå det fast med det samme. Der findes ikke sunde neglelakker, men der findes neglelakker, der er langt sundere end andre. Her har Kure Bazaar sat standarden med en dramatisk reduktion i brugen af kemikalier. I stedet stammer 90% af ingredienserne fra naturen, og de inkluderer træmasse, hvede, bomuld, kartofler og majs. Jo, du læste rigtigt. Og de er supercool.
Kure Bazaar er skabt af topmodellen Kartika i samarbejde med branchekenderen Christian David, der blandt meget andet har arbejdet for Dior. Kure Bazaar har slået sig gevaldigt fast med blandt andet Nail Suites på Park Hyatt Paris og med en populær neglebar hos Bon Marché.
Kure Bazaar er 10-free, dvs. uden toluene, formaldehyd, dibutyl phthalate, syntetisk kamfer samt de øvrige værste neglelak-nasties.
Massér den fine håndcreme ind i hænder, negle og neglebånd og gentag hver gang, du har vasket hænder i løbet af dagen.