Odacité

All-Embracing Serum Watermelon + Hibiscus

50 ml  -  889 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Afsendes i dag hvis bestilt inden 15:00

Kært barn har lange navne. Det gælder også dette fine serum.

Det hedder All-Embracing Serum Watermelon + Hibiscus Crystal Infused Hydration og indeholder nogle af vores yndlingsingredienser når det kommer til hudpleje - fra vitaminrige vandmelonfrø, glødgivende hibiscus og havtorn til ametyst som har en mere spirituel indvirkning. Vi taler masser af fugt, vitaminer, mineraler og antioxidanter, og netop indholdet af vandmelon er eminent til både tørhed, tendens til urenheder og forstørrede porer. Samtidig er konsistensen helt let og fløjsblød på huden, og serummet har den fineste duft af grapefrugt og rose.

Du behøver dog ikke at huske hele navnet. I daglig tale kalder vi den for Gua Sha-olien for den er eminent at lave din ansigts-Gua Sha-massage med. Du kan selvfølgelig stadig bruge en helt almindelig ansigtsolie, men vil du gå all in, så fås den ikke bedre end denne. 

Serummet kan naturligvis også bruges uden Gua Sha. 

Om Odacité

Måske kender du allerede de andre produkter, vi har fra Odacité - som matchacleanseren, ansigtscremen, rosenmasken og det fine øjenserum. Vi taler botanisk og økologisk hudpleje som er yderst vanedannende. Odacité blev skabt af franskfødte Valerie Grandury, der udviklede serien mens hun var diagnosticeret med brystkræft og søgte rene, økologiske produkter, der kunne gøre en forskel for hendes hud.

Valerie bor i Californien og serien er den fineste kombination af californisk vibe og grøn livsstil blandet med den luksuriøse franske tilgang til hudpleje. Odacités mantra er Do No Harm og det ses både i produkternes blide virkning på huden, samt i de ingredienser, der indgår - de udvælges altid med øje for aldrig at sætte negative fodspor på planeten.

 

Dette er den perfekte olie til ansigts-Gua Sha-massage. Kom olien i ansigtet og lad Gua Sha'en gøre sit arbejde, mens den samtidig indsluser de gode ingredienser fra olien. 

Olien kan naturligvis også bruges uden Gua Sha. Så kommer du blot et par dråber direkte på huden eller blander lidt i din ansigtscreme for ekstra næring. Du kan med fordel bruge olien sammen med Odacités Time Release Cream. 


Citrullus lanatus (watermelon) seed oil, prunus armeniaca [apricot*] kernel oil, butyrospermum parkii [shea*] butter extract, salvia hispanica [chia] seed oil, tocopherols [vitamin e], hippophae rhamnoides [sea buckthorn] fruit extract, rosmarinus officinalis [rosemary] leaf extract, avena sativa [oatmeal*] powder, citrus aurantium amara [neroli*] flower oil, cupressus sempervirens [cypress] leaf oil, bisabolol, cananga odorata [ylang ylang*] flower oil, citrus paradisi [pink grapefruit] peel oil, lavandula angustifolia [lavender*] flower oil, backhousia citriodora [lemon myrtle] leaf oil, citrus aurantium [petitgrain Bigarade] leaf/bud oil, rosa damascena [rose*] flower oil, hibiscus rosa sinensis [hibiscus] flower, helichrysum angustifolium [immortelle] flower, calendula officinalis [calendula] flower extract  *økologisk

Sidst sete produkter