Activist

Activist Raw Manuka Honey 100+MGO

340 gram  -  360 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Bestil nu, vi sender pakken mandag

Activist Raw Manuka Honey 100+MGO er dit daglige boost. Brug den i granola, på grød, i te eller på brød. Og alle de steder, du ellers ville tilføje lidt sødt. Eller snup 1-2 teskefulde om dagen for ekstra sundhed og energi. 

---

Det var i London i 2012. Jeg var afsted på en pressetur med The Body Shop, og nåede, på vej til lufthavnen, forbi sundhedsslaraffenlandet Wholefoods, som jeg altid besøger for at fritte dem for nye tendenser. Med mig hjem i kufferten fik jeg, blandt meget andet, en bøtte med Manuka-honning som var et af de produkter, de hævdede at sælge allermest af. The Healing Honey kaldte ekspedienten det, fordi den har antibakterielle og antivirale egenskaber og samtidig skulle være uovertruffen til at hele og nære huden.

Manuka-honning har været en del af min sundheds- og skønhedsapotek siden, og ofte har jeg købt det med hjem fra London eller New York fordi dem jeg kunne finde herhjemme ikke havde den styrke eller mærkning, jeg ønskede. Siden lærte jeg også at Manuka-honning faktisk ikke altid er den ægte vare, selv om det står på bøtten, og at rigtig mange producenter blander honningen med sirup for at kunne levere de mængder, der efterspørges. Manuka-honning er nemlig en meget sjælden type af honning, der kun kan laves i New Zealand, og der er dobbelt så meget til salg på markedet, som der overhovedet produceres.

De antibakterielle egenskaber i Manuka har været kendt og studeret siden 1980'erne, men det var først i 2008 at videnskabsmænd identificerede den aktive del, methylglyoxal (MGO), der angiver hvor potent honningen er. Det er den, du altid skal holde øje med, når du køber Manuka og skal det batte noget, skal du altid vælge fra 300+ og op.

Nu har vi sat en Manuka-serie på vores skønhedshylder. Og det er absolut ikke en hvilken som helst Manuka. 

Den er hypet i Vogue, ELLE og førende tidsskrifter. Bag mærket står da også en tidligere Vogue-grafiker, hvad man tydeligt kan se på designet, der skiller sig positivt ud fra andre Manukaer. Sammen med sin mand slog hun sig ned i New Zealand, hvor han er fra, og ad omveje (Gabrielle lider af Lyme Disease og søgte alt hvad hun kunne af naturlige midler til at styrke sin krop og få det bedre) stødte hun på Manuka. 

Det blev til Activist Manuka som vi hos os bruger som en naturlig del af daglig velvære, skønhed og sundhed. Selv snupper jeg gerne en teskefuld om morgenen over efterår og vinter for at booste immunforsvaret ligesom jeg gerne bruger Manuka i hjemmelavet granola, te og på ristet toast. Til forskel fra almindelig honning må Manuka gerne varmes op, selv om det anbefales at holde temperaturen på mellem 70-80 grader. 

Jeg bruger også Manuka som skønhedsprodukt. Det fungerer virkelig godt som renseprodukt, hvis blot du blander med en smule vand, inden du masserer på huden, eller kommer den på en fugtig hud. Den er også fantastisk til hud der skal hele efter ubalancer, sol, sår, udslæt. Som hårkur og aknekur. Som ansigtsmaske eller som en del af en blandet ansigtsmaske har det også en virkelig god nærende, helende, glødgivende og ikke mindst antibakteriel virkning. Det hævdes sågar at Manuka kan mindske ar og arvæv. 

Activist Manuka fås i 5 varianter.

 

Snup en skefuld dagligt eller brug den i te, madlavning, grød, granola eller som topping på din yoghurt. Til forskel fra almindelig honning må Manuka gerne varmes op, selv om det anbefales at holde temperaturen på mellem 70-80 grader.

I en håndevending kan du også bruge den på en rift eller som maske på huden. 

Ren rå Manukahonning

Sidst sete produkter